Jobbet "Studiejob i et spændende kontor for dig med interesse for projektarbejde og datainfrastrukturer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere drivhusgas-udledningen med 70 pct. i 2030, og vi arbejder for, at denne omstilling fremmes og understøttes af data.

Kontoret for Fællesoffentlig Datadistribution søger en studerende til at bistå kontorets medarbejdere med opgaver inden for administrativt projektarbejde. Det aktuelle projekt omhandler at flytte Datafordeleren over til en ny leverandør og videreudvikle løsningen. Projektet er et stort offentligt it-projekt, hvor SDFI skal arbejde tæt sammen med den nye leverandør i et agilt samarbejde.

Datafordeleren er en samfundskritisk it-infrastruktur, der distribuerer sammenhængende grunddata om ejendomme, virksomheder, personer, geografi mv. til en lang række anvendere i både den offentlige og private sektor.

Kontoret for Fællesoffentlig Datadistribution er ud over Datafordeleren også ansvarlig for drift og videreudvikling af Lednings­ejerregistret (LER), der anvendes til graveforespørgsler om ledningers placering i jorden med henblik på at reducere forekomsten af graveskader.

Dine arbejdsopgaver

  • Du vil bl.a. komme til at bistå kontorets medarbejdere med opgaver inden for projektarbejde, herunder planlægning og forberedelse af møder og workshops, skrive referater og sikre journalisering af e-mails og dokumenter.
  • Du skal også bidrage til løsning af små og store administrative opgaver som fx at arrangere kontorseminar, vedligeholde morgenmadslister, ferieoversigter mv.

Din faglige og personlige profil
Du er studerende på en lang videregående uddannelse med interesse for projektarbejde, it-infrastruktur og samfundsmæssig værdiskabelse på baggrund af data og digitalisering.

Du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du er god til at kommunikere og velformuleret både i skrift og tale
  • Du er struktureret og god til at samarbejde
  • Du er god til hurtigt at overskue nye fagområder og i stand til at videreformidle dem til andre
  • Du er studerende på en videregående uddannelse, gerne relateret til fx digitalisering, projektledelse og it-projekter, offentlig administration, jura eller lignende.

Vi tilbyder dig
Du lander i en ambitiøs styrelse med superdygtige kolleger, og du kommer helt sikkert til at lære en masse nyt i et stærkt fagligt miljø.

Du bliver en del af et kontor præget af teamånd, videndeling og samarbejde. Vi oplærer dig og sørger for løbende videndeling, så du får et godt fundament for at løse opgaverne.

Dine løn- og ansættelsesvilkår: i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Arbejdstiden er 15 timer pr. uge i gennemsnit, og arbejdstiden planlægges under hensyntagen til dit skema, afleveringer, eksamener osv. An­sæt­tel­ses­­­området er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Ansættelsestidspunktet er snarest muligt.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Jesper Weng Haar på telefon 72545745 eller projektmedarbejder Pernille Juel Ilie på telefon 72545519.

Sådan søger du
Du søger jobbet online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, ansøgning, CV og eventuelle eksamensbeviser senest den 5. oktober 2022. Vi holder samtaler løbende.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder