Jobbet "Studerende til lørdagsarbejde i miljølaboratorium" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorium. Vi bruger vores kapaciteter og kompetencer til kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne. I vores afdeling i Vejen er vi travlt beskæftiget med at hjælpe vores kunder med at overvåge deres spildevand, drikkevand, grundvand, badevand, dambrugsvand og mange flere vandmatricer.

Vi udfører en bred vifte af uorganiske analyser som fx Cyanid, Bi5, COD, T/TP og anioner, samt øvrige næringsstofsanalyser. Metodemæssigt spænder vi også vidt. Nogle udføres i et klassisk setup, mens der til andre anvendes analyserobotter.

Jobbeskrivelse
Til vores vandlaboratorium søger vi en ansvarsbevidst weekendafløser med god naturfaglig forståelse, som har lyst og evne til at varetage både analyseopgaver og administrative rapporteringer. Din primære opgave består i at køre vores 3P-robot, hvor vi måler pH, alkalinitet og ledningevne. Du vil få ansvaret for en arbejdspost, hvori kørsel med 3P-robotten og andre mindre opgaver som arkivering og konservering ligger.

Kvalifikationer
Du vil få en grundig oplæring i opgaven, men vi ser gerne at du har forhåndskendskab til laboratorieverdenen. Måske er du studerende på en naturfaglig universitetsuddannelse eller i gang med grundforløbet på laborantuddannelsen, og har lyst til at samle studierelevant erfaring.

Du trives med selvstændigt arbejde og tager ansvar for, at dine opgaver løses effektivt, til tiden og uden at der gås på kompromis med kvaliteten. Du er god til at systematisere strukturere dine opgaver og kan lide opgaver som har et rutinemæssigt præg.

Da opgaverne kræver både stående og gående arbejde, er det vigtigt, at du er fysisk mobil.

Yderligere informationer
Arbejdstid
ca. 8 timer om lørdagen. I ferieperioder er der mulighed for flere arbejdsdage.

Tiltrædelse
Snarest muligt efter aftale

Yderligere information
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Sylvest Hansen på CharlotteSylvestHansen@eurofins.dk

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Du skal søge online, det er er eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning til stillingen. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, rette kandidat er fundet, så vent ikke med at ansøge.

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder