Jobbet "Studenterundervisere (stud.med.) til Immunologi og Mikrobiologi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du kan læse om Institut for Biomedicin her og om fakultetet her.

Som underviser tilbyder vi dig:

  • Et studierelevant job
  • Gode faglige og pædagogiske kompetencer
  • Erfaring med undervisning, formidling og planlægning
  • Stort netværk

Du kommer til at indgå i et team med erfarne undervisere.

Fagområde
Vi søger til følgende fagområde:

  • Immunologi og Mikrobiologi, 5. semester bachelor

Omfang og forventede tidspunkter for undervisningen
Der undervises efter en studieordning, hvor Immunologi og Mikrobiologi er inddelt i 18 emnemoduler, der dækker hele pensum. Til emnemodulerne er der forelæsninger med efterfølgende holdtimer.

Der søges undervisere til 8 hold, som hver har ca. 42 holdtimer fordelt på 21 holdlektioner á 2 timer. Undervisningen for efterårssemesteret 2022 er fordelt i ugerne 39-49 og afvikles for alle hold kl. 8-10 og 10-12 eller kl. 12-14 og 14-16.

Der undervises efter en fast holdplan og efter oplæg fra professorer og lektorer ved kurset. Det er hensigten at fordele studenterundervisere i teams på 4. Hvert team får tildelt 2 hold, som de skal undervise. Teamet fordeler undervisningen indbyrdes imellem sig.

Kvalifikationer
Du skal være på minimum 5. semester bachelor af medicinstudiet på ansøgningstidspunktet, og det forventes at 5. semester er færdiggjort inden undervisningsstart.

Det er vigtigt, at du kan lide nye udfordringer, er god til at tage ansvar og har en god dokumenteret faglig forståelse. Desuden har du en naturlig lyst til at formidle og har energi og overskud til at gøre faget interessant.

Det forventes at du gennemfører det pædagogiske centers kursus for studenterundervisere, som har sidste tilmelding 9. august 2022 og afvikles i slutningen af august 2022.

Ansættelse foregår ud fra en helhedsvurdering af de enkelte ansøgere, hvori bl.a. indgår kriterier som karakterniveau, indsigt i fagene, hidtidigt studieforløb, tidligere undervisningserfaring og øvrige pædagogiske erfaringer.

Til dagligt refererer du til den kursusansvarlige i Immunologi og Mikrobiologi.

Spørgsmål til stillingen
Har du praktiske spørgsmål til ansøgningsforløbet, er du velkommen til at kontakte institutsekretariatet pr. telefon 8716 8428.

Har du spørgsmål til det faglige indhold i stillingen, er du velkommen til at kontakte fagansvarlig Tove Christensen pr. e-mail tchr@biomed.au.dk

Arbejdsstedet er Institut for Biomedicin, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 eller 24.

Ansættelsesgrundlag
Ansættelse som studenterunderviser/instruktor forudsætter normalt, at den studerende har bestået de første 2 år af en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende niveau. Øvrige studerende kan ansættes, hvis institutionen vurderer, at den pågældende er fagligt kvalificeret til at varetage stillingen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Karakterblad (er du studerende på Aarhus Universitet, kan du finde dit karakterblad via mit.au.dk)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder