Jobbet "Studenterprogrammør hos Rambøll Stakeholder Intelligence" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Arbejdsopgaver
Du vil blive tilknyttet et SCRUM-team, hvor du i tæt samarbejde med os vil udvikle på vores produkter eller på nogen af de mange skræddersyede løsninger, vi laver til enkeltkunder.

Vores løsninger er webbaserede og udviklet i Java. Du vil komme til at arbejde både med frontend- og backendudvikling. Nogle af de teknologier, værktøjer og standarder, du vil lære mere om i dit arbejde, er følgende:

  • React, GraphQL, Apollo, jQuery, Javascript, Typescript, HTML, CSS
  • Java, REST, SAML, Hibernate, SQL, Flyway
  • Git, Jetty, IntelliJ IDEA, YouTrack, TeamCity

Arbejdstid: Ca. 15 timer pr. uge med fleksibilitet ifh. dit skema, eksamen mv. Mulighed for flere timer i perioder, hvis du ønsker det.

Vi tilbyder

  • Markedssvarende løn
  • Fleksible arbejdstider
  • Fokus på din faglige udvikling
  • Ungt, positivt og socialt miljø med mange virksomhedsbetalte sociale arrangementer. Grundet den aktuelle Covid-19 situation afholdes sociale arrangementer for så vidt muligt virtuelt
  • Attraktiv frokostordning i Aarhus’ måske bedste kantine

Dig og dine kompetencer
Du læser formentligt datalogi, datamatiker, it-produktudvikling, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) eller lignende og får gode resultater. Du kan være i starten af dit studie, eller du kan være et godt stykke inde i det.

Du elsker at programmere og du har masser af erfaring i det fra studie- og fritidsprojekter. Du holder af testdrevet udvikling, at lave gode tekniske løsninger og du har klare holdninger til, hvad der er et godt design og pæn kode.

Du kan arbejde selvstændigt, fokuseret og er ambitiøs. Du har en sund fornuft, er ikke bange for at stille spørgsmål og har lyst og evne til hele tiden at forbedre og udvikle dig.

Bliv en del af Rambøll Stakeholder Intelligence
Vi udvikler webbaserede løsninger til ”Stakeholder Intelligence”, hvor vi indsamler, behandler og visualiserer mange forskellige typer af data om en organisations interessenter. Vi er specialiserede i indsamling af ”bløde” data i form af holdninger og vurderinger fra interessenter men kobler det også med ”hårde” data såsom økonomi, fravær, karakterer og lignende. Vi er optaget af at lave enkle intuitive løsninger, der er værdifulde og velfungerende for brugerne i deres hverdag.

Vi er en afdeling med ca. 30 fastansatte udviklere primært med datalogisk baggrund, en håndfuld projektledere og et par UX-designere fordelt i 4 teams. Arbejdsmiljøet et ungt, dynamisk og fagligt. Stemningen er afslappet og hyggelig.

Der er et stærkt sammenhold i afdelingen både i og på tværs af teams, og der er altid nogen, der står klar, hvis du har brug for hjælp. Vi vægter sociale aktiviteter højt og har henover året mange virksomhedsbetalte sociale arrangementer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Velkommen til vores Management Consulting division
Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 500 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

Rambøll i Danmark
Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du
Ønsker du at søge stillingen, så send en ansøgning samt relevante eksamenspapirer via vores online rekrutteringssystem. Vi indkalder løbende til samtaler. Send din ansøgning senest fredag d. 17. december 2021.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Senior konsulent Mathies Boile Christensen på telefon 51618230.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder