Jobbet "Studentermedhjælpere til Strategisk Indkøbsafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at styrke det danske forsvar gennem gode aftaler på både civilt og militært materiel til vores soldater? Så er du måske vores nye kollega i en af Danmarks største og nok mest spændende offentlige indkøbsorganisation.

Som studentermedhjælper i Indkøbsdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) får du et spændende og udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor vi sørger for, at soldaterne har det materiel, de skal bruge for at løse Forsvarets opgaver.

Om os
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) indkøber alt lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler, ammunition, reservedele, uniformer og såvel militært som administrativt IT. Vi er Danmarks største offentlige indkøbsorganisation, som køber samlet ind for ca. 7 mia. kr. årligt.

Om stillingen
Du kommer til at arbejde i Indkøbsdivisions Strategiske Indkøbsafdeling. Afdelingen varetager og rådgiver Forsvaret om udarbejdelsen af indkøbs- og udbudsstrategier, EU-udbud, markedsundersøgelser samt kommerciel og juridisk rådgivning. Du vil både få faste og ad hoc opgaver, som du enten løser i samarbejde med kollegaer, de øvrige studentermedhjælpere eller selvstædigt. Opgaverne er af meget forskellig karakter og vil afhænge af, hvor langt du er i uddannelsesforløbet. 

Opgaverne vil f.eks. være: 

  • Løsning af generelle administrative arbejdsopgaver
  • Referent på møder
  • Mødebooking
  • Juridisk informationssøgning
  • Udarbejdelse af PowerPoint præsentationer
  • Forslag til forlængelser af rammeaftaler mv.

Vi lægger vægt på, at studenteropgaverne sammensættes på en udviklende og lærerig måde, så du rustes til din senere karriere i en offentlig eller privat virksomhed.

Om dig
Vi forestiller os, at du er aktiv studerende på en lang videregående uddannelse og har gennemført minimum første år af din bacheloruddannelse. Du forstår og arbejde selvstændigt med de opgaver du delegeres, har sans for orden og let ved at anvende forskellige IT systemer. Herudover er du god til at formulere dig i både skrift og tale på dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår
Har du ikke en bachelor, vil du blive ansat og aflønnet efter OAO-S-fællesoverenskomsten. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomster for kontorfuntionær i staten HK/STAT. Aflønningen sker på timebasis. Det er muligt at få et kvalifikationstillæg på 3,03 kr./time afhængig af din studieanciennitet og eventuel tidligere relevant beskæftigelse. 

Har du en bachelor ansættes du som bachelor i staten og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten på basisløntrin 1. Der er mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer. Der er til ansættelsen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. 

Arbejdstiden kan planlægges, så det passer med dit studie, men af hensyn til opgaveløsningen, så ønskes der en fast ugentlig tilstedeværelse på 15-20 timer om ugen. 

Vi har domicil i Ballerup, ca. 30 min fra København.

Ansættelse som studentermedhjælp er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til fortrolig og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Bolette BispJustesen på: 4033 7839. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Anett Brund Kronborg på telefon 7281 9135.

Ansøgningsfristen er mandag den 1. juli 2018. Samtaler forventes afholdt løbende, så send din ansøgning med det samme.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

Tiltrædelse efter aftale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder