Jobbet "Studentermedhjælpere til dataområdet i Børne- og Undervisningsministeriet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du gøre en forskel på uddannelsesområdet? Er du vild med tal og data og ønsker du at få en bred erfaring med databehandling og formidling? Så er et job som studentermedhjælper på dataområdet i Styrelsen for It og Læring lige dig.

Dine opgaver
Dataområdet består af tre forskellige kontorer i Styrelsen for It og Læring, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet. De ledige stillinger er i både Kontor for data på ungdomsuddannelser og VEU, i Kontor for data på dagtilbud og grundskole samt Kontor for dataudvikling.

Hvert kontor består af 10-15 dygtige og engagerede medarbejder, som arbejder tæt sammen om de mange store såvel som mindre opgaver. Her bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du får bred erfaring med databehandling og formidling. Sammen med dine kollegaer vil du være med til at understøtte den undervisningspolitiske dagsorden i Danmark, og sikre at politiske beslutninger om skoler, gymnasier og erhvervsuddannelser baseres på det bedst mulige datamæssige grundlag.

I STIL har jeg oplevet et hyggeligt og ikke mindst professionelt arbejdsmiljø, hvor opgaverne og ansvaret blev tilpasset mine behov og ambitioner. Som studentermedhjælper indgår man i teamet på lige fod med ens kollegaer og bliver på den måde en nødvendig spiller i teamet, således at dit bidrag til opgaver og projekter har en direkte betydning for opgaven som helhed” (Magnus, student i Kontor for Dagtilbud og Grundskole)

Konkret kommer du til at:

  • arbejde med dataindsamlinger og data fra centrale it-systemer, som du skal medvirke til at kvalitetssikre før de anvendes til statistik- og analyser,
  • teste data og rapporter til ministeriets statistikportal og datavarehus,
  •  udarbejde tabeller, figurer og infografikker til publikationer, se eksempler på hjemmesiden,
  • være i kontakt med og give support til institutioner, organisationer og andre brugere af vores statistikportal,
  • udforme og opsætte spørgeskemaundersøgelser til indsamling af data fra elever, underviser og institutioner på tværs af undervisningsområdet,
  • bidrage til analyser i samarbejde med dine kollegaer,
  • vedligeholde vores datavarehus front-end, hvis du har interesse for det.

Vi søger
Vi søger flere studerende, der er i gang med en bachelor eller kandidatuddannelse, fx inden for økonomi, statskundskab mv. eller it, og som har lyst til og flair for at arbejde med data og analyser. Vi forventer, at flere af følgende punkter passer på dig:

  • Du kan noget med tal og statistik – gerne i SAS, SQL eller lign.
  • Du er superbruger i Excel 
  • Du har måske kendskab til spørgeskemaundersøgelser og redskaber hertil – gerne SurveyXact
  • Du har måske viden om IT, især BI-systemer
  • Du er analytisk skarp og arbejder struktureret
  • Du er engageret, åben, lærenem og opsøgende
  • Du motiveres af at arbejde i et stærkt fagligt miljø
  • Du ligesom os har gode samarbejdsevner og godt humør

Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt studenterjob med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Derudover er vi en arbejdsplads med et godt socialt sammenhold og en hverdag med både fart på og en åben og humorfyldt tone.

Jeg er blevet inddraget i mange forskellige slags opgaver og har samtidig haft mulighed for at præge de opgaver jeg sidder med. Opgaverne har udfordret mig, og jeg har i løbet af min tid fået masser af ansvar i forhold til opgaveløsning. Derudover bliver man som studentermedhjælper en del af et ungt kontor med højt humør.” (Maria, student i Kontor for data på Ungdomsuddannelser og VEU)

Om os
STIL beskæftiger ca. 325 medarbejdere i København og Aarhus. STIL er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi fremmer den digitale udvikling på undervisningsområdet, og vores primære fokusområder er øget anvendelse af it i undervisningen og understøttelse af effektiv institutionsdrift ved brug af it. Vi bringer data

og analyser aktivt i spil for at styrke læring og beslutningsgrundlag lokalt og centralt. Du kan se mange af de statistik- og analyseprodukter, vi laver på uvm.dk og i datavarehuset på www.uddannelsesstatistik.dk

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Mia Aistrup på tlf. 29 21 35 06 eller Mia.Aistrup@stil.dk eller kontorchef Jacob Hartmann Sørensen på tlf. 40 19 95 83 eller Jacob.Hartmann.Sorensen@stil.dk.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og dine eksamener.

Arbejdsstedet er Vester Voldgade 123, 1552 København K.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. april 2021.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 1. februar kl. 23:59. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6.

Din ansøgning sendes elektronisk og skal indeholde CV og dokumentation for igangværende uddannelse samt ungdomsuddannelse.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder. 

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk