Jobbet "Studentermedhjælpere med teknisk flair søges til indmåling af fiberkabler i weekenderne" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger studentermedhjælpere med teknisk flair til indmåling af fiberkabler og stik over hele Sjælland. Det betyder, at du skal være god til at finde vej og selvfølgelig have kørekort.

Jobbet
Opgaven kræver, at du ofte skal ind i folks private haver og indmåle deres kabler. Så det er vigtigt, du kan lide at være i kontakt med alle vores kunder og er god til at tale med mennesker. Samtidig kræver jobbet, du er ansvarsbevidst og struktureret.
 
Arbejdet foregår lørdage og søndage og du skal kunne lide at være ude i alt slags vejr, selvom en del af jobbet også foregår i bilen. I løbet af en arbejdsdag vil du typisk have besøgt 35-50 antal kunder. Hvert besøg tager ca. 5 minutter. Antallet af besøg kan dog variere fra dag til dag afhængig af afstanden mellem kunderne og de vejrmæssige forhold.

Du får stillet en bil til rådighed, når du er på arbejde. Bilen skal hentes og afleveres i enten Næstved eller Svinninge efter endt arbejdsdag.

Antallet af timer pr. måned ligger på 16-32 og vi tilbyder en god timeløn.

Jobbet stiller ikke særlige krav til uddannelse, men i stedet god energi, lyst til at møde mange forskellige mennesker og have et godt drive. Det vil være et plus, hvis du er skarp til at læse kort.

Afdelingen
Du bliver ansat i vores Indmålingsteam, der har 6 ansatte og har kontor i Ballerup. Indmålingstemaet er en del af vores Udelysforretning, der står for lys på store dele af Sjælland og har ca. 70 medarbejdere. De sørger for lys i bymiljøer, på veje og sportsanlæg.

Oplæring
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til arbejdsopgaverne og vores udstyr, så du er godt klædt på, når du sidder i bilen første gang. 

Kom videre herfra
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Gjølstad Kristensen på telefon 2126 7652.

Vi holder samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder