Jobbet "Studentermedhjælpere med fokus på data og statistik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skab en karriere med mening i Landbrug & Fødevarer. Bliv en del af et engageret hold af specialister, der hver dag tager ansvar og har indflydelse. Vi repræsenterer en bred vifte af fagligheder og arbejder med alt fra sundhed til innovation, bæredygtighed til effektivitet og fødevaresikkerhed til dyrevelfærd. Sammen arbejder vi for en større dagsorden. I DANISH-afdelingen er vi ansvarlige for kvalitetsstandarden for produktion af grise i Danmark — DANISH Produktstandard. Desuden er vi ansvarlige for kvaliteten af vask og desinfektion på de DANISH-godkendte rengørings- og desinfektionspladser, samt overholdelse af DANISH Transportstandard. Den er med til at sikre, at der ikke indføres uønsket smitte med de omkring 27.000 lastbiler, der hvert år henter grise i Danmark til eksport.
 
Til afdelingen søger vi nu en studentermedhjælper til følgende opgaver:

  • Analysere data fra relevante databaser (fx Svineflyttedatabasen og CHR)
  • Udarbejde præsentation af resultater fra analyserne
  • Sagsbehandling efter reglerne i DANISH Transportstandard
  • Vejledning af producenter, transportører og eksportører af levende klovbærende dyr på telefon og via mail
  • Diverse ad hoc-opgaver f.eks. PowerPoint-præsentationer, mv.

Om dig:

  • Du er studerende og er i gang med en videregående uddannelse – gerne tidligt i studieforløbet
  • Du har god dataforståelse og erfaring med et eller flere statistikprogrammer (f.eks. R, STATA, SAS, Excel eller lign)
  • Du er velformuleret på dansk – både i skrift og tale
  • Tysk- og engelskkundskaber er foretrukket
  • Du må gerne have blik for optimering af IT-processer og arbejdsgange
  • Du har god erfaring med at arbejde i Excel
  • Det er vigtigt, at du er god til at bevare overblikket og kan lide at kommunikere – også i telefon
  • Du er fleksibel og tager de opgaver, som stilles, selvom det ikke altid er de mest ”spændende”
  • Du tager gerne det lange seje træk, men er samtidig parat til at tage de ad hoc-opgaver, som måtte dukke op, og accepterer at der løbende kan være behov for omprioritering
  • I teamet er vi afhængige af, at vi hver især overholder de aftalte deadlines

Om jobbet
Tiltrædelse pr 1. september 2022 eller snarest muligt.
Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt. Fordelingen af arbejdstid er fleksibel inden for tidsrummet mandag til fredag, 7.30-15.30, samt vagter (aften/weekend) af ca. en times varighed udført fra hjemmet, og efter aftale med de øvrige studenter og koordinatorer. Arbejdet udføres, på nær vagten, fra vores kontor på Axelborg, København V.
 
Lønnen er for studerende på bachelorniveau er 138 kr./time og for studerende på kandidatniveau 146 kr./time.

Ansøgning
Send din ansøgning ved at trykke på "Ansøg" her på siden. 
Ansøgningsfrist er den 15. august 2022 og samtaler vil blive afholdt den 18. august 2022.
 
Om afdelingen
Du vil indgå i et team bestående af i alt 2-3 studentermedhjælpere, to koordinatorer, en dyrlæge, fire kvalitetskontrollører, og to agronomer, hvor af den ene er kvalitetschef for ordningen. Vi er engagerede i vores arbejde, som er rigtig vigtigt. Vi sørger også for, at der er plads til humor i hverdagen. 
 
DANISH Transportstandard er en frivillig ordning for alle transportører og eksportører af grise og kvæg, som er aktive i Danmark. Den er skabt af branchen med det formål at forhindre sygdomme som Afrikansk svinepest og mund- og klovesyge i at komme til Danmark.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder