Telemarketing, der skaber værdi 
Vores Telemarketingafdeling går under navnet Studieteamet, for vi er ikke en telemarketingafdeling i traditionel forstand, der kun har fokus på at sælge til modvillige kunder. Som Studieteammedarbejder kommer du til at arbejde med en masse forskellige opgaver på engelsk til IDA’s internationale studiemedlemmer, fx taler vi med studerende om karriererådgivning, faglige og sociale events på deres studiested og om fordelene ved et a-kasse-medlemskab. Vores medlemmer ved, at IDA vil dem det bedste, så de er altid positive og glade, når vi ringer. 

Hvis vi skal fremhæve de bedste ting ved jobbet, så må det være, at:  

  • Vi hjælper studerende med at få en federe studietid 

  • Du er omgivet af 25 gode kollegaer, som også er studerende 

  • Din arbejdstid er fleksibel og kan planlægges i forhold til studiet 

Vi forventer, at du er: 

  • Initiativrig og opsøgende 

  • Kan lide at tale med mennesker - og elsker at tale i telefon 

  • Selvkørende og mødestabil 

  • Taler og skriver flydende dansk 

  • Har et godt fagligt kendskab til engelsk 

  • Måske selv er international studerende  
     

Det er ikke et krav, at du har erfaring med telemarketing, bare du er motiveret for at gøre dit bedste i jobbet, så skal vi nok lære dig resten. Du får en arbejdsplads centralt beliggende på Kalvebod Brygge i København. Vi er en fri og rummelig arbejdsplads fyldt med glade og friske medarbejdere. Arbejdstiderne er inden for tidsrummet 10:00-18:00 mandag-torsdag. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, en god kantine og frugtordning. 

Ansøgning
Der er opstart hurtigst muligt, så skynd dig at sende din ansøgning og CV. Vi glæder os til at høre fra dig!

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.