Jobbet "Studentermedhjælpere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Så har vi i Danica Pension studiejobbet til dig

Danica Risk Management har ansvaret for styring og måling af Danicas finansielle risici og solvens-position. Arbejdsopgaverne i Danica Risk Management kræver finansielle kompetencer, it-kompetencer, forretningsforståelse og gode kommunikative evner.

Danica Risk Management består af to teams: ALM (Asset Liability Management) Risk og Solvency II Risk, som tilsammen udgøres af 13 personer.

Vi søger en studentermedhjælper til hvert af de to teams. Arbejdsopgaverne vil dog langt hen ad vejen være de samme for de to studentermedhjælpere, idet den primære opgave er at bidrage til vedligehold og videreudvikling af den daglige rapportering, som er en fælles opgave for de to teams.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • Bidrage til den daglige risiko- og solvensrapportering på Danicas produkter og porteføljer
  • Automatisering af processer relateret til rapportering
  • Understøtte den løbende rapportering til direktion og bestyrelse
  • Udviklingsopgaver relateret til arbejdet i de to teams

Derudover vil der være mulighed for at påtage sig større opgaver/projekter afhængig af kompetencer og interesseområde.

Dine kompetencer

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for økonomi, matematik/økonomi, forsikringsmatematik eller lignende. Formentlig afslutter du inden længe din bachelor, eller du er netop startet på kandidaten og har således et par år tilbage af din studietid.
  • Du er analytisk stærk, har interesse for finansiering og godt kendskab til finansielle aktiver (obligationer, aktier og derivater). Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, men også er opsøgende ift. at lære af kollegaer. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med programmering og håndtering af data, herunder specielt Python og SQL.
  • Arbejdstiden vil være ca. 15 timer ugentligt, som planlægges under hensyntagen til undervisning og opgaver på studiet.

Uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og frihed
Vi tilbyder en udfordrende stilling med mulighed for at komme helt ned i maskinrummet på både aktiv- og passivsiden i Danica. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og afvekslende arbejdsopgaver, en sund arbejdskultur og et godt sammenhold, hvor vi hjælper og støtter hinanden for at opnå det bedste resultat. Vi har en ambition om at være best in class inden for vores felt, er aktive i dialog med brancheorganisationen og bistår ofte studerende med kandidatafhandlinger.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Solvency II Risk, Lars Anker Haugaard på mobil 51 70 03 73 eller mail larshj@danskebank.dk. Eller leder af ALM Risk, Jesper Hyldgaard Nielsen på mobil 51 62 43 28 eller mail hyl@danskebank.dk.

Vi behandler ansøgningerne løbende og ser frem til at høre fra dig snarest muligt og ikke senere end den 26 februar.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder