Jobbet "Studentermedhjælper til Web og Marketing" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som studentermedhjælper hos BoostPLM vil du få mulighed for at udvikle dig i rollen som ansvarlig for alt vedrørende markedsføring og hjemmeside. Det er en alsidig rolle, hvor du selv kan være med til at forme både opgaver og markedsføringstiltag.

Dine opgaver
Du bliver ansvarlig for virksomhedens markedsføring, hvor du gennem sparring med øvrige medarbejdere skal sætte dig ind i virksomheden og vores ingeniørfaglige konsulentydelser Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Planlægning og eksekvering af markedsføringstiltag.
  • Vedligehold af hjemmeside i Wordpress (Elementor).
  • Udarbejdelse af skriftligt (og gerne grafisk) content til både hjemmeside og LinkedIn.
  • Ansvarlig for set-up ved markedsføringsevents såsom webinarer.
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med hjemmeside og marketing.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Interesserer dig for kommunikation og markedsføring og lyst til at lære mere.
  • Er en dygtig formidler.
  • Har god teknisk forståelse og har lyst til at sætte dig ind i tekniske emner, som du er i stand til at videreformidle til vores målgruppe.
  • Har mulighed for at arbejde 10-15 timer om ugen (med stor fleksibilitet i eksamensperioder etc.)

Vi forventer ikke, at du på forhånd har kendskab til Wordpress og Elementor, men at du har evnerne og lysten til at sætte dig ind i det. Det er i øvrigt en fordel, hvis du har kendskab til grundlæggende grafiske redskaber, men dette er ikke et must – der er plads til, at du kan lære undervejs. Der vil være en overdragelsesperiode, hvor den nuværende studentermedhjælper vil sætte dig ind i opgaver, programmer og processer, således at du kommer godt fra start og lærer virksomheden og din rolle at kende.

Vi tilbyder dig

  • Et studiejob, der i høj grad er fleksibelt og kan tilpasses dit studie.
  • Mulighed for hjemmearbejde – dog med behov for møder inden for normal arbejdstid.
  • God mulighed for frihed under ansvar; vi lader dig forme opgaverne og udvikle dig med dem.

Om BoostPLM
Vi er en mindre konsulentvirksomhed, der primært arbejder for førende store nordiske produktionsvirksomheder, som du uden tvivl kender. Vi rådgiver og støtter vores kunder i at binde deres udviklingsafdeling og produktion sammen digitalt. Du vil blive en del af en uformel virksomhed med fem specialister og to studentermedhjælpere, som ofte sparrer med hinanden for at løse opgaverne bedst muligt. Vi har kontor i Incuba på Åbogade 15 i Aarhus N. Stillingen besættes hurtigst muligt. Er du interesseret? Så send en kort beskrivelse af dig selv til erik.lober@boostplm.com. Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte nuværende studentermedhjælper i Web og Markedsføring, Cecilie Corneliussen, på tlf. +45 6013 3815 eller Managing Director, Erik Løber, på tlf. +45 22 23 56 55.

Venligst skriv i din ansøgning, at du ha set jobbet på Jobfinder.