Jobbet "Studentermedhjælper til Styrelsen for Patientsikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om Ledelsessekretariatet
I Ledelsessekretariatet arbejder vi bl.a. med ledelsesbetjening af styrelsens direktion og chefgruppe. Herudover har vi et tæt og løbende samarbejde med Sundhedsministeriets og Social- og Ældreministeriets departementer, fx i forhold til at koordinere udmøntningen af politisk besluttede initiativer på styrelsens områder. Vi har også et løbende samarbejde med andre styrelser og eksterne interessenter. Sekretariatet behandler desuden aktindsigter efter offentlighedsloven og har koordinerende funktioner i forhold til styrelsens overordnede beredskab, herunder opgaver i relation til Covid-19 samt Ukraine-krisen.

I Ledelsessekretariatet er vi 15 medarbejdere, hvoraf størstedelen er generalister.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af det tværgående ledelsessekretariat tæt på direktionen. Dine opgaver vil derfor være meget varierende og vil blandt andet bestå i at yde administrativ bistand til udvalgsarbejde, udarbejde indstillingsnotater, indhente baggrundsinformation til beslutningsoplæg, betjene ledelsessekretariatets chef og direktion, herunder at forberede møder samt andre forefaldende opgaver.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er studerende på en relevant længere videregående uddannelse. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har interesse for ledelsesbetjening
  • har særdeles gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner og kan formidle et komplekst budskab kort og præcist
  • er analytisk skarp og har en politisk forståelse
  • udviser initiativ og tager ansvar for egne opgaver
  • har interesse for sundhedsområdet.

Dine personlige kvalifikationer:

  • du er struktureret, detaljeorienteret og fleksibel
  • du kan håndtere en stor opgaveportefølje og navigere i et til tider hektisk miljø
  • du er god til at samarbejde og dele viden med andre.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde tæt på styrelsens direktion og chefgruppe. Du bliver en del af et professionelt og fagligt miljø, hvor du sammen med erfarne kolleger får stor mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. En hverdag i vores enhed er kendetegnet ved spændende arbejdsopgaver i en positiv og uformel atmosfære.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som studentermedhjælper efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale med HK/stat for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), jf. aftalens kap. 6 for timelønnede.

Du ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer, der tilrettelægges efter aftale med din leder.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte vores nuværende studentermedhjælper Charlotte Rud Hansen på tlf. 60 68 26 50 eller sekretariatschef Mette Brinch på tlf. 30 47 66 98.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning og CV senest den 30. maj 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22. Du kan læse mere om os på www.stps.dk.

Generelt om styrelsen
I Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder vi for, at det er trygt at være patient. Vores ambition er at skabe værdi i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen bistår desuden sundhedsministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet.

Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner, og vi autoriserer sundhedspersoner. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.

På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

Vi er mere end 500 medarbejdere og har tilknyttet sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Taulov, Randers og på Færøerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder