Jobbet "STUDENTERMEDHJÆLPER til SPOR" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at forbedre danskernes adgang til naturen? Vil du trives med frisk luft i lungerne om morgenen, for senere at planlægge en SoMe kampagne? Har du nemt ved at snakke med alle? Så har du chancen for at prøve kræfter med Landbrug & Fødevarers nye store naturprojekt På sporet af Danmark.

SPOR er vandrestier, der giver alle interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. SPOR er med til at fremme dialogen mellem brugere af sporet og jordejerne. Landbrug & Fødevarers driver SPOR-sekretariatet, der netop har lanceret det nye projekt På sporet af Danmark. Derfor får vi brug for en ekstra hånd. SPOR har eksisteret siden 1997, og vi støttes af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd og Danmarks Jægerforbund.

Vi arbejder fra Axelborg i København, og fra 314 spor over hele landet, hvor lokale aftaler der sikrer at alle i Danmark har mulighed for at komme ud og opleve naturen på privat jord. Gennem På sporet af Danmark hjælper vi med at øge adgangen til og forståelsen for den danske mangfoldige natur og lokalområder. Vi har derfor en bred kontaktflade både med nationale NGO’er, friluftsorganisationer, kommuner, lokale organisationer, landboforeninger og private borgere, samt fonde. Projektet er forankret i Corporate Branding som er en del af Kommunikationsafdelingen i Landbrug & Fødevarer.

Hvad skal du lave?
Som studentermedhjælper vil du bistå projektlederen med forskellige typer af opgaver, lige fra den daglige drift af projektet, styring af SPORs sociale medier, løbende besvare henvendelser og tage dialogen med lokale aktører om nye initiativer. Der kan desuden være arbejdsopgaver på vores stier i hele Danmark. Du må gerne have skruet hænderne godt på, men skal også kunne begå dig på skrift og i excel. Det er et krav at du har kørekort og gerne egen bil.

Det forventer vi af dig
Du skal ikke kunne det hele fra start, men du skal være nysgerrig, selvkørende og ikke bange for at tage fat. Endeligt skal du synes at det lyder spændende at arbejde med naturen i en stor erhvervsorganisation, der rummer mange forskellige dagsordner. Gåpåmod og selvstændighed vægtes højt.

Det er ikke afgørende hvilken studieretning du har. Det vigtigste er, at du har mod på et arbejde, hvor du skal løse opgaver du måske ikke har prøvet før, og at du både har interesse for kommunikation, natur og mennesker.

Dette kan vi tilbyde dig:

  • et spændende studiejob med gode kollegaer og mange forskelligartede opgaver
  • indsigt i en stor erhvervsorganisation, kommunikation, og projektstyring
  • sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring og fuldtidsulykkesforsikring

Stillingen er timelønnet på ca. 15 timer ugentligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte, projektleder Rasmus Emborg på rsem@lf.dk eller telefon 4032 8543

Ansøgning:
Send din ansøgning hurtigst muligt via linket "Ansøg" nederst på siden. 

Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen med 186.000 beskæftigede og en eksport på 166 milliarder, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af DanmarkLæs mere på www.lf.dk

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder