Vil du arbejde på den største udgiver af medier om teknologi og videnskab i Danmark? Og vil du have udviklet din forståelse for teknologi, digital udvikling, medier og forretning? Så er der nu en stilling som kundekonsulent ledig hos Teknologiens Mediehus.

Om stillingen  

Ingeniørens PRO-medier og Tech Management er Teknologiens Mediehus og Ingeniørens digitale medier. Medierne er målrettet teknologiprofessionelle og ledere i brancher, der i fuld fart er på vej ind i den digitale fremtid.

Hertil søger vi B2B salgskonsulenter, der skal være med til at styrke vores salg og udbrede kendskabet til medierne.

Dine primære opgaver bliver inden for opsøgende B2B-salg. Du kommer til at indgå i vores salgsafdeling, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger, redaktionen og kunderne er med til at udvikle og sælge vores digitale medier til det professionelle Danmark i både det private og det offentlige.

Er du stærk på sociale medier?

Du skal desuden kunne arbejde med kampagner på sociale medier, for at skabe opmærksom omkring produkterne og for at kunne skabe kontakt til kunderne.

Du kommer til at blive en del af et hus, hvor vi sætter stor pris på idéer og tiltag, der både kan styrke vores salg og det sociale samvær. Du får med andre ord medbestemmelse i det daglige, og kommer til at være med til at bygge oven på en kultur, hvor vi lægger vægt på langsigtede kunderelationer og trivsel på arbejdspladsen. 

Om dig    
Du er i gang med en relevant uddannelse indenfor kommunikation, markedsføring, handel eller lignende. Du er fagligt dygtig, men især skal du være villig til at være en del af et dynamisk team, hvor der er meget kort fra beslutning til handling. 

På det personlige plan lægger vi især vægt på:

  • At du har mod på at sætte dig ind i nye ting og selv tage initiativ til at finde løsninger
  • At du arbejder selvstændig og ansvarsbevidst 
  • At du er en dygtig formidler – både mundtligt og skriftligt
  • At du er i gang med en videregående uddannelse
  • At du er en holdspiller
  • At du har erfaring med kampagner på sociale medier, især LinkedIn.
  • At du har salgserfaring

Vi tilbyder:  

  • Fast timeløn + provisionsordning
  • Arbejdstiden er 9-20 timer ugentligt, men du bestemmer selv, hvornår du lægger dine timer inden for tidsrummet mandag til fredag mellem kl. 8-17
  • Mulighed for at udvikle dine salgs - og kommunikationskompetencer
  • Mangfoldig medarbejderstab, hvor dine kolleger både tæller journalister, ingeniører, cand.merc.er og it-specialister mv.
  • En uformel organisation, hvor du selv får mulighed for at præge din arbejdsgang
  • Engagerede, ambitiøse og glade kolleger
  • Frokostordning, fredagsbar og gode arbejdsforhold

Studiejobbet giver ansættelse som timelønnet medarbejder, med en forventet arbejdstid på mellem 9 og 20 timer pr uge. 

Arbejdsstedet er: Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Hein på aah@ing.dk eller telefon 5190 4967.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, så vil vi se frem til at høre fra dig. Send din ansøgning, der inkluderer CV og karakterudskrift via ansøgningslinket. Ansøgningsfrist er 15. august, men vi indkalder og ansætter løbende.

Teknologiens Mediehus A/S står bag en række medier, der er kendt for deres høje troværdighed, stærke læserforankring og udprægede faglige profil.

Huset blev etableret i 1892 og driver i dag publicistvirksomhed på et forretningsmæssigt grundlag.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.