Jobbet "Studentermedhjælper til Politik, Analyse og Presse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver en del af afdelingen Politik, Analyse og Presse (PAP) i IDA, hvor vi er otte politiske konsulenter, fire analytikere og fire pressemedarbejdere og pt. to studenter. Vi har ansvaret for IDAs politiske interessevaretagelse, hvor vi løfter opgaver indenfor en bred vifte af felter, lige fra arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik over klima- og miljøpolitik til IT, digitalisering og IA. Herudover varetager vi sekretariatsbetjening af politiske udvalg og laver analyser for huset til støtte for forretningsudviklingen. Du kommer til at være en del af IDAs "Grønne boble", hvor vi især beskæftiger os med klima, energi og cirkulær økonomi. Jobbet som student vil fx omfatte følgende: 

  • Informationssøgning og desk research til brug i det politiske arbejde og mediearbejdet. 
  • Udarbejde spørgeskemaer, udsende surveys, databehandling og analyse. 
  • Designe og udarbejde evalueringer i forbindelse med IDAs medlemsydelser i samarbejde med IDAs øvrige afdelinger. 
  • Databehandling og analyse af medlemsdata og anden registerdata. 
  • Formidling af analyser skriftligt og grafisk via præsentationer, notater og rapporter. 
  • Understøtte de politiske konsulenters arbejde i forbindelse med udvalgsmøder og konferencer, fx bidrage til udarbejdelse af notater og høringssvar samt udarbejde oplæg til konferencer og afrapportere disse.

Vi leder efter
En ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret kollega, der har bred samfundsvidenskabelig interesse. Du må meget gerne have interesse og erfaring med problemstillinger indenfor klima, energi og cirkulær økonomi.
Du skal kunne bidrage til vores samlede opgaveløsning og være struktureret i din opgaveløsning, så vi fælles kan lave det rigtige produkt, der bidrager på den rigtige måde i opgaveløsningen. Hvis du er parat til det, vil vi give dig et stort ansvar for løsningen af de projekter, du er på. Vi forestiller os derudover at:

  • Du er samfundsvidenskabelig studerende og har mindst to år tilbage af dine studier.
  • Du er hjemmevant i Excel og har en generel forståelse for eller lyst til at lære programmer som SurveyXact og SPSS. 
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Det får du hos IDA
Vi er en blandet gruppe, både hvad gælder køn, alder og uddannelse, og vi har stor gensidig respekt for hinandens erfaringer. Du får en arbejdsplads centralt beliggende på Kalvebod Brygge i København. Når vi møder ind, har vi smuk udsigt over Københavns havn samt en fremragende frokostordning. IDA er en politisk organisation, så dagligdagen kan byde på travle perioder, men vi er meget beviste om, at du som studerende skal kunne varetage dit studie – så fleksibiliteten går begge veje. Vi forventer, at du kan arbejde 15 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage, og vi tilrettelægger din arbejdstid i dialog. Tiltrædelse er primo januar 2022 eller snarest muligt.

Ansøgning og -frist
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send din motiverede ansøgning (inkl. cv og karakterudskrift med reference "Analyse studentermedhjælper" senest søndag d. 5. december. Samtaler holdes i uge 49-50. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Klaus Jørgensen (33 18 46 24). Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler ikke ansøgninger sendt pr. email eller lignende.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.