Jobbet "Studentermedhjælper til Kommunikation og Sociale medier" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvem er vi
Måske kan du allerede se din første dag for dig, når du træder ind i ROCKWOOL Nordics hovedkvarter i Hedehusene. Her bliver du en del af vores lille kommunikations- & PR-team, der består af kommunikationschef Liza Andersen og studentermedhjælper Sofie Hansen.

”Vi er ansvarlige for al kommunikation i ROCKWOOL i Danmark og hjælper hele Norden – både med intern, ekstern, strategisk og krisekommunikation. Vi arbejder tæt med kolleger fra hele organisationen – så du skal være god til at bygge relationer. Det bliver sjovt. Det bliver udfordrende. Det bliver alsidigt. Det er kommunikation på alle niveauer, og det vil give dig solid praktisk erfaring,” siger din nye chef Liza Andersen.

Det her er din rolle
Sammen med Liza og Sofie vil du arbejde med al intern og ekstern virksomhedskommunikation i ROCKWOOL Nordics. Du kan forvente at bruge 15-20 timer om ugen på kontoret. Du vil fokusere på den danske afdeling, når du finder frem til alle de gode historier, som skal deles både internt og eksternt. Du vil især arbejde med sociale medier, hvor du producerer visuelt indhold, opbygger online communities, besvarer spørgsmål og skaber interaktion. Når du laver indhold til sociale medier og andre platforme, vil du:

  • skabe, skyde og redigere visuelt indhold (billeder og videoer) – nogle gange i samarbejde med et eksternt bureau
  • skrive og dele historier på interne kanaler
  • netværke for at finde frem til de gode historier
  • lave kundecases og skrive artikler
  • deltage i kommunikationsprojekter sammen med Liza og Sofie

”Der er fart over feltet, og du får lov til at prøve kræfter med alle fagets facetter. Som studentermedhjælper har jeg fået et spændende og lærerigt indblik i, hvad det vil sige at være i kommunikationsbranchen. Jeg er både blevet klogere på mine egne interesser inden for faget, og har samtidig fået lov til at komme med helt ind i maskinrummet i en stor organisation. Den tillid og imødekommenhed, jeg er blevet mødt med, har i den grad givet mig mulighed for at udvikle mine kompetencer, og givet mig en solid praktisk erfaring med faget, som jeg ikke havde inden,” siger Sofie, der bliver din nye kollega i vores student team.

Hvad du tilbyder
Vi forestiller os, at du er i gang med den sidste del af din bachelor eller første del af din kandidat i fx kommunikation, mediefag eller journalistik. Din personlige passion for sociale medier, fotografi, at blogge e.l. har givet dig erfaring med skriftlig og visuel storytelling.

Derudover:

  • er du en kreativ kommunikatør, der kan fortælle appellerende, visuelle historier, der efterlader et indtryk hos læseren
  • har du evnen til at skrive kreativt både på dansk og engelsk, og du kan oversætte teknisk information til indhold, der er let at forstå
  • er du i stand til at arbejde med både interne og eksterne interessenter og opbygge gode relationer
  • har du erfaring med Photoshop, videoredigering og Microsoft Office
  • har du en struktureret tilgang til dit arbejde, når du følger dine opgaver til dørs og tager initiativ til at jagte de gode historier.

Hvad vi tilbyder
Som en del af et lille team vil du få masser af ansvar, og din succes vil være let at se på vores klikstatistikker og online følgere.

”Den grønne omstilling er et centralt omdrejningspunkt ROCKWOOL med stor betydning for vores produkter og produktion – så klima og bæredygtighed fylder meget i vores kommunikation. Det er en vigtig historie at fortælle. Og dit arbejde vil gå hånd i hånd med vores vigtige bæredygtighedsagenda,” forklarer Liza.

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Liza Andersen via mail: liza.andersen@rockwool.com. Send din ansøgning på dansk og CV, i samme felt i vores rekrutteringssystem, via linket nedenfor senest den 18. juni 2021 – og gerne allerede i dag, da vi løbende afholder interviews. 

Lokation:
Taastrup/Hedehusene, Danmark