Jobbet "Studentermedhjælper til kommunikation" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hos Dansk Energirådgivning søger vi en studentermedhjælper inden for kommunikation og markedsføring, som vil med på vores næste rejse og bidrage til en styrket kommunikationsindsats.

Dine opgaver vil som udgangspunkt omfatte:

  • Deltagelse i at videreudvikle virksomhedens kommunikations- og markedsføringsstrategi
  • Udarbejdelse af content til hjemmeside og sociale medier
  • Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve
  • Udvikling af nye kundecases, herunder interview og tekstforfatning
  • Udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer og trykt salgsmateriale
  • Ad hoc-opgaver, herunder korrekturlæsning for kollegaer

Den ugentlige arbejdstid er på ca. 15 timer fordelt på to arbejdsdage. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra, men vi ser gerne, at hovedparten af din arbejdstid finder sted på hovedkontoret i Silkeborg i tidsrummet 8-16. Vi er naturligvis fleksible i forhold til eksamen og ferie.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du studerer kommunikation eller en anden relevant uddannelse, hvor du er i slutningen af din bachelor eller starten af din kandidat. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et lignende studiejob.

Du er velformuleret på dansk og har styr på grammatik og sprogrigtighed. Har du erfaring med InDesign, Photoshop og WordPress er det en fordel, men ikke et krav.

Desuden er du:

  • Kreativ og kan skrive inspirerende og præcise tekster
  • Selvstændig, systematisk og struktureret ift. opgaver og overholdelse af deadlines
  • Udadvendt og har gå-på-mod

Vi tilbyder
Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige discipliner og opgaver, som løses selvstændigt eller i samarbejde med dine kollegaer. Vi stiller krav til et højt fagligt niveau og garanterer til gengæld en masse spændende udfordringer, engagerede kollegaer og lærerig erhvervserfaring.

Er du interesseret?
Send ansøgning, CV, eksamenspapirer samt evt. referencer snarest muligt til csn@dken.dk.

Vi afholder løbende samtaler med henblik på tiltrædelse snarest mulig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketingkoordinator Camilla Sondrup Nielsen på tlf. 26 11 29 98.

Om os
Dansk Energirådgivning er en uvildig rådgivningsvirksomhed med speciale i energioptimering. Virksomheden blev grundlagt i 2007 og er i dag blandt Danmarks førende energirådgivningsvirksomheder.

Hos Dansk Energirådgivning har vi et mål om at skabe en klimaneutral industri. Derfor hjælper vi virksomheder med at spare på energien, så de kan opnå en mere bæredygtig og profitabel produktion. Det gør vi ved at levere helhedsorienterede og kvalitetssikrede løsninger, hvor både teknik, drift og adfærd indtænkes i energibesparende tiltag.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder