Gå til hovedindhold
Jobbet "Studentermedhjælper til GIS-opgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du GIS-kompetencer, og vil du være med til at sikre GIS-understøttelse af HOFORs forsyninger?
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af vores GIS-team, der pt. udgøres af syv GIS-specialister. I teamet sørger vi for både drift og udvikling af de eksisterende GIS-platforme. På driftssiden står vi for det løbende systemvedligehold, herunder f.eks. opgraderinger og testforløb, og vi håndterer brugerhenvendelser og fejlretter ved behov.  
 
I udviklingssporet integreres, konfigureres og tilføjes muligheder og datakilder, så GIS-systemerne understøtter forretningens behov på nye og bedre måder. Vi fungerer som rådgivere, undervisere og formidlere af vores viden om GIS og geodata og er således med til at udbrede GIS-kendskabet, -mulighederne og -potentialet i virksomheden. 
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Opsætning af kort- og geodataløsninger i WebGIS og QGIS 
  • Håndtering af brugerhenvendelser og ad hoc-opgaver 
  • Deltagelse i GIS-opgraderinger inkl. testforløb 
  • Deltagelse i forsyningsprojekter med GIS-udvikling og integrationer  

Du bliver en del af i HOFORs IT-afdeling, der understøtter HOFORs forsyninger med en bred vifte af IT-systemer. Et af kerneområderne er vores GIS-løsninger, der bruges i stort omfang i alle virksomhedens forsyningsområder både til planlægning af vores store anlægsprojekter og til dagligt at sikre en høj forsyningssikkerhed. 
 
Du får titel af projektsupporter og jobbet aflønnes med HOFORs takst for studentermedhjælpere. Arbejdstiden er ca. 10 timer pr uge, som kan tilpasses dit studie, og ansættelsen er som udgangspunkt for et år med mulighed for forlængelse efter gensidig aftale. 
 
Du er i gang med IT-uddannelse og har interesse for GIS 
Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse inden for IT og har minimum 2 år tilbage af dine studier. Det vil være en fordel, at du har interesse for og erfaring med GIS, data og kort.  
 
Vi forventer, at du kan arbejde analytisk og struktureret med dine opgaver. Du tager ansvar for, at opgaverne afsluttes med et godt resultat. Du er nysgerrig og opsøger viden og sparring hos dine kolleger. Du tager uopfordret initiativ til at hjælpe eller sikre den bedste løsning for HOFOR. 
 
Bliv en del af en større udvikling 
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i København og omegnskommunerne. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR. Derfor er det også vigtigt, at vores interne IT og GIS fungerer optimalt.  

Læs mere om HOFOR og vores vision 
 
Klar til at ansøge? 
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Christian Rasmussen på telefon 2795 2539. 
 
Ansøgningsfristen er den 30. april 2019. 
 
Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Tiltrædelse snarest muligt. 
 
Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”søg stillingen”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder