Gå til hovedindhold

Vil du være en del af Danmarks største forsyningsselskab?

Hvert år indvinder HOFOR ca. 50 mio. m3 grundvand til fremstilling af det drikkevand, vi leverer til ca. 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Det grundvand, vi pumper op, er så rent, at langt hovedparten kan anvendes til drikkevand uden anden behandling end iltning og filtrering. Vi vil levere vand i verdensklasse - både nu og til de kommende generationer. 
 
Til Planafdelingen søger vi en studentermedhjælper, som skal være med til at sikre fremtidens vandforsyning fra kilde til kande. 
 
Fremtidens vandforsyning  
Som vores nye studentermedhjælper i sektionen Plan Vand støtter du op om arbejdet i sektionen, hvor vi blandt andet har ansvar for at planlægge og beregne fremtidens forbrug af drikkevand i hovedstadsområdet. 
 
Arbejdet vil bestå i at hjælpe vores planmedarbejdere i vandforsyningssektionen med diverse opgaver. Der vil være rigtig god mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og få relevant erhvervserfaring. 
 
Arbejdet vil bl.a. består i, at: 

  • Udarbejde kortmateriale og dataudtræk i vores GIS-program Geomedia, herunder sektioneringskort, udtræk og rensning af ledningsdata, forbrugsdata og kotedata til brug for modelopbygning og udtræk af sprinklerdata til brug for modeller 
  • Registrere sektioner i vores ledningsdatabase 
  • Udtrække data fra vores entrepriseportal 
  • Udarbejde diverse data til REHAB-it til vores 10 års vandledningsrenoveringsplan 
  • Indsamle, registrere og journalisere sprinkleroplysninger 
  • Stå for mødeindkaldelser og udarbejde mødereferater  
  • Diverse ad hoc-opgaver 

Vi forventer, at du arbejder ca. 1 dag om ugen indtil december 2018, med mulighed for forlængelse.  
 
Du vil få stillingsbetegnelse som projektsupporter, og jobbet aflønnes med takst for studentermedhjælpere.  
 
Flair for GIS og databaser  
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis ingeniør, og at du har minimum et år tilbage af din uddannelse. Kendskab til Geomedia og Mapinfo vil være en fordel, men vigtigst af alt er, at du har flair for GIS-systemer og databaser og derved kan tilegne dig de relevante kompetencer. Du har ønske om at blive en del af et professionelt, fagligt miljø, hvor du vil blive involveret i både store og små opgaver.  
 
Du har sans for detaljerne, tager ansvar for dit arbejde og følger dine opgaver helt til dørs. Du viser initiativ, er proaktiv og arbejder struktureret. Du går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling og sætter en ære i at afslutte dine arbejdsopgaver med et godt resultat.  
 
Du skal have lyst til at dele viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø. 
 
I HOFOR arbejder vi målrettet med at optimere og forbedre arbejdsgange og processer, og du skal derfor også have blik for forbedringsmuligheder. 
 
Ansøgning og kontakt  
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristiane ØstergaardJensen eller vores nuværende studentermedhjælper Thor Danielsen for yderligere information. 
 
Ansøgningsfristen er den 14. december 2017. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.  
 
Ansættelse snarest muligt eller senest januar 2018. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København S
keyboard_arrow_up
Startdato
14. november 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
14. december 2017
phone
Kontakt
Kristiane ØstergaardJensen
koje@hofor.dk
work
Jobtype
Studiejob