Jobbet "Studentermedhjælper til forskningssekretariatet på Steno Diabetes Center Copenhagen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst administrativt team, der spiller en central rolle i understøttelsen af forskningsaktiviteter på Skandinaviens største diabeteshospital? Og har du gå-på-mod og god energi til at hjælpe dine kollegaer med stort og småt? Så er stillingen som studentermedhjælper måske noget for dig.

Vi søger en studentermedhjælper til forskningssekretariatet i Afdeling for Klinisk og Translationel Forskning med tiltrædelse 1. oktober 2024.

Dine opgaver

Som studentermedhjælper i forskningssekretariatet, vil dine opgaver være af administrativ og praktisk karakter, og blandt andet omfatte:

  • Udbetaling af deltagerhonorarer og kørselsgodtgørelser
  • Håndtering af timesedler
  • Bestilling af materialer, rejser og forplejning
  • Assistere i forbindelse med møder og arrangementer
  • Oprydning og opfyldning i depoter og kopirum
  • Ad hoc-opgaver efter behov

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse
  • Har gode IT-kundskaber og erfaring med Office-pakken
  • Er ansvarsbevidst, selvstændig og serviceminded
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Mestrer dansk og engelsk i tale og på skrift

Erfaring med systemerne SAP og SD Personaleweb vil ses som en fordel, men er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 7,4 timer om ugen fordelt på en eller to dage. Arbejdstiden aftales under hensyn til dit studie.

Stillingen er en fastansættelse, der ophører automatisk, når du har afsluttet din uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og den relevante faglige forening.

 

Ansøgning og yderligere oplysninger

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning indeholdende kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), samt CV.

Ansøgningsfristen er den 26. august 2024 og ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 28. august.

Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte forskningssekretær Bente Petersen på tlf. 30694005 / e-mail: bente.petersen.03@regionh.dk eller personlig assistent Christina Hald på tlf. 21 45 75 72 / e-mail: christina.hald.02@regionh.dk.

 

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, LinkedIn og X.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.