Jobbet "Studentermedhjælper til e-læring, digitale medier og administration til Region Nordjyllands Kursusportal" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Stillingen er placeret i Uddannelse, Læring og Ledelse, som er en del af Mennesker og Organisation i Region Nordjylland. Regionen driver det nordjyske sundhedsvæsen, fremmer den regionale udvikling og sikrer behandlingstilbud til borgere med særlige behov. Du kan læse mere om regionen her: www.rn.dk. Arbejdstiden er som udgangspunkt ca. 8 timer om ugen, planlagt fleksibel. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst. At arbejde hos os betyder spændende opgaver og faglige udfordringer. Du kommer til at bruge din uddannelse i praksis og får styrket dit CV til din fremtidige jobsøgning. Der kan være mulighed for yderligere samarbejde i form af evt. praktik- og specialeforløb. Stillingen er todelt og fordelingen vil variere ud fra vores behov. De to dele består af udvikling af digitalt indhold, primært e-læring, samt udvikling og support af organisationens kursusportal/LMS. Målgruppen er medarbejderne - især det sundhedsfaglige personale. Du vil primært komme til at beskæftige dig med følgende:

Udvikling af indhold

  • Udvikling af multimedieindhold til e-læringskurser – grafik, lyd, animation, video etc.
  • Korrektur og review af e-læring samt implementering af rettelser og ønsker.
  • Indtale speak.
  • Hjælpe medarbejdere i gang med at producere delelementer til e-læring.

Administration og support

  • Administration og support i regionens kursusportal/LMS Plan2Learn.
  • Opsætning af kurser, kursusbeviser, meddelelser etc.
  • Hjælpe nye medarbejdere med at blive fortrolige med systemet.
  • Introducere nye funktionaliteter til medarbejderne.

Der kan derudover indgå praktiske opgaver i forbindelse med afholdelse af kursusaktiviteter, konferencer etc. Udlån til andre afdelinger kan også komme på tale. Vi forventer ikke at du i forvejen har erfaring med vores kursusportal. Her vil du blive oplært løbende af dine kolleger. Til den anden del af stillingen omkring e-læring, ser vi gerne at du har nogle relevante kompetencer. Det er afgørende, at du kan producere digitalt indhold og har grafisk flair. Derudover kunne det være at du: 

  • Er studerende på hum.inf, cand.it, multimediedesign eller anden relevant uddannelse. 
  • Har kendskab til UX og interaktionsdesign.
  • Har kendskab til it-didaktik og læringsdesign.
  • Har erfaring med Adobe-pakken herunder især: Photoshop, Premiere Pro og Illustrator.
  • Har kendskab til programmerne Articulate Storyline og Adobe Captivate.

Som studentermedhjælper i Mennesker og Organisation kommer du til at løse opgaver for hele Region Nordjylland. Derfor lægger vi vægt på tværfaglighed og tværorganisatorisk samarbejde. Det gør vi, fordi vi ved, at vi løser vores opgaver bedst, når vi løser dem sammen. 

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.