Studentermedhjælper til cyber and information security
Er du studerende, og er du lige begyndt - eller skal du til at starte på kandidatuddannelsen - og har du en interesse inden for it-sikkerhed?
Vær med til at sikre, at Energinet står stærkt i en periode med stigende fokus på cyber og informationssikkerhedsområdet. Hvis du har en positiv can do-attitude og kan demonstrere et højt fagligt niveau, så er jobbet som studentermedhjælper i Cyber and Information Security lige noget for dig. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Fredericia eller Ballerup.
Central rolle i strategiske initiativer for Cyber and Information Security
Du træder ind i Cyber and Information Security på et spændende tidspunkt, hvor vi er i gang med at optimere organisationen og understøtte forretningen. Enheden består af teams med specialister, der brænder for kvalitet, risikostyring, compliance, rapportering, awareness indenfor it-sikkerhed. Du bliver en del af enhedens Business Enablement and Integrety-afdeling og får som studentermedhjælper en central rolle i afdelingen. Dine arbejdsopgaver består i:
- Bistå med arbejde med arbejdsdokumenter for Cyber and Information Security
- Support til awareness og træning
- Vedligehold af Cyber and Information Security intraside
Dertil medfører rollen, at du bliver inddraget i diverse ad hoc-opgaver til support af de daglige gøremål, som dine kolleger arbejder med, samt at du kommer til at arbejde tæt sammen med andre relevante afdelinger i Energinet. Vi tilbyder bl.a.
- Op til 20 arbejdstimer ugentligt
- Fleksibilitet og fuld respekt for eksamensperioder
- Arbejde på hverdage
- Mulighed for at arbejde hjemmefra
Det er vigtigt, at du som person arbejder selvstændigt og proaktivt. Derudover er det en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde denne gennem hele din ansættelse. Vi forestiller os, at du kan starte i jobbet 1. august 2023.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 15. juni. Samtaler afholdes ultimo juni. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Chefleverandørstyringskonsulent, Rasmus Obelitz Rode på rro@energinet.dk eller tlf. +45 20 29 67 42.
Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.