Jobbet "Studentermedhjælper til afdeling i MAN Energy Solutions" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvad skal jeg lave?
Du:

  • driver praktikken i vores inkasso- og konkurssager i samarbejde med afdelingens to advokater og debitorafdelingen.
  • tager til notaren og Udenrigsministeriet, når vi skal have registreret officielle dokumenter.
  • hjælper forretningen med arkivering af vigtige aftaler.
  • vedligeholder diverse interne oversigter.
  • udarbejder powerpoint-præsentationer.
  • opretter og holder styr på afdelingens indkøbsordrer.
  • modtager og godkender afdelingens fakturaer.
  • er afdelingens praktiske midtpunkt.

Hvem er jeg?
Vi forestiller os, at du:

  • er udadvendt, loyal og i godt humør.
  • har et veludviklet servicegen.
  • håndterer opgaver systematisk, effektivt og struktureret uden at miste overblikket.
  • arbejder selvstændigt og målrettet, og sætter en ære i, at alle opgaver bliver løst korrekt.
  • behersker engelsk og dansk i skrift og tale på højt niveau.
  • er vant til at arbejde med Microsoft Office-pakken og har flair for IT.
  • ikke nødvendigvis er jurastuderende.
  • har mulighed for at hjælpe os 1-2 dage om ugen.

Hvordan er mit nye team/forretningsområde?
I juridisk afdeling samarbejder vi med virksomhedens forretningsenheder, gruppefunktioner, kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere over hele verden. I afdelingen lægger vi stor vægt på at have en uformel omgangsform med god stemning og plads til humor – også når vi har travlt.

Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions sig med omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:

  • Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Firmarabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

Hvordan ansøger jeg?
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig! Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” og ved at vedhæfte en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er fredag den 30. april 2021. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Thor Brose på telefon 30565051. Yderligere oplysninger om MAN Energy Solutions kan findes på www.man-es.com. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.

Venligst skriv i din ansøgning, at du du har set jobbet på Jobfinder.