Vi er placeret i Ølstykke, ganske tæt på S-togs stationen og er 22 medarbejdere, sammensat af ingeniører, elektrikere, studentermedhjælpere og administrativt personale.

Vi arbejder med projektering af overkørsler, og har gennem tiden været med til at projektere 350 af dem – og har derudover opgaven med at fungere som support på de eksisterende anlæg. Overkørsler er udelukkende i Danmark.

Et andet af vores store fokusområder er rangerbanegårde i norden. Vi udvikler elektroniske totalløsninger på omstillingsanlæg og rangerbjerge i systemet AlisterCargo. Det gør vi i både Danmark, Sverige og Finland, hvor vi også har support på systemerne.

Vi tænker, at de opgaver, som du skal være med til at løse, er:

  • Support af firmaets IT brugere
  • Support af firmaets netværk, printere og anden hardware
  • Opdatering og udvikling af intranetløsninger
  • Opdatering af firmaets website
  • Opsætning og nedtagning af diverse hardware, for eksempel når nye medarbejdere tiltræder
  • Assistere i udviklingsopgaver på firmaets produkter.

Vi har behov for, at du kan arbejde 1-2 dage om ugen og hvis du er i gang med et uddannelsesforløb, er der altid plads til at flytte rundt og rum for tid omkring eksamensperioder.

Om Rosenfelt & West generelt kan siges, at vi har et ganske uformelt arbejdsmiljø – hvor alle trækker på samme hammel. Vi elsker kage, har en glimrende frugtordning og højt til loftet.

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, så kan du kontakte Annett på telefon 2099 9387, eller sende en mail på job@rwe.dk

Opstart: Så snart som muligt.
Vi venter spændt på at høre fra dig!

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder