Jobbet "Studentermedhjælper med interesse i Digitalisering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du interesse, kompetencer og lyst til at arbejde med udvikling, optimering og implementering af digitalunderstøttelse af forretningsprocesser i en større organisation?

Hvis du kan se dig selv bidrage til digital understøttelse af forretningsprocesser og transformation til SAP S/4 HANA, og trives med store udfordringer i en kompleks organisation med mange interessenter, så har vi muligvis studiejobbet til dig.

Om os
Digital procesudviklingssektion indgår i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Centre of Excellence (COE), og sektions opgaveløsning er målrettet mod udmøntningen koncernens digitaliseringsstrategi for FMI. 
Sektionen varetager et omfattende procesejerskab på det logistiske omraåde. Dette gennemføres i koordination med koncernens øvrige styrelser i forhold til udviklingsbehov, it-understøttelse i SAP og øvrige systemer. 
Sektionen er endvidere forretningsrepræsentant for en række centrale forretningsområder i FMI, og er i denne sammenhæng ansvarlig for udvikling, optimering, forenkling og brugervenlighed af forretningsprocesser og digitalunderstøttelse. 

Om stillingen
Forsvaret fokuserer i de kommende år på udvikling af digitalforretningsunderstøttelse. Udvikling skal skabe yderligere brugervenlighed, enkelthed og gennemsigtighed. De logistiske forretningsprocesser vil i udviklingsarbejdet have et særligt fokus. 

Forsvaret skal også overgå til SAP S/4 HANA som led i opgraderingen af vores nuværende SAP ECC system. De indledende analyser forud for selve overgangen til SAP S/4 HANA er i gang, og vil blive en del af opgaven. 

Som vores studentermedhjælper vil du, i samarbejde med engagerede og erfarne kolleger, få mulighed for at arbejde med en række forskellige opgaver indenfor digitalisering, digitalunderstøttelse af forretningsprocesser, automatiseret rapportering, specialinterface mm.

Du vil bidrage til følgende opgavetyper:

  • Sikre sammenhæng mellem FMI forretningsprocesser og den digitaliserede udvikling samt systemunderstøttelsen i SAP på tværs af koncernens øvrige forretningsinteressenter.
  • Sikre at de enkelte forretningsudviklingsbehov som ønskes digitalt understøttet kan omsættes til kravspecifikation til systemunderstøttelsen i SAP m.v., samt at ønskede forretningsprocesser er indbyrdes koordineret inden for koncernen og internt i FMI.
  • Deltagelse i møder, arbejdsgrupper, ERFA fora og projekter. 
  • Deltagelse i projektarbejde inden for forretningsprocesudviklings- eller driftsopgaver relateret mod SAP. 
  • Koordinere såvel administrative som fagspecifikke opgaver på tværs af organisationen.
  • Sagsbehandling i forbindelse med Rigsrevisions og Forsvarets Interne Revision rapporter.

De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer, erfaring, interesse og afdelingens løbende prioritering af opgaver.

Vi kan tilbyde dig udfordrende opgaver i en spændende afdeling, hvor resultater, samarbejde og en god stemning spiller en stor rolle. Vi er engagerede og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Om dig
Du er i gang med en akademisk uddannelse, måske som ingeniør eller anden relevant kandidat eller bachelor uddannelse inden for eksempelvis Business Administration, Digitalisering eller Information Management, og ønsker at styrke dine kompetencer. 

Du er nysgerrig og idérig, ser muligheder og har blik for brugervenlighed. 

Hverdagen i sektionen er hektisk og spændende, hvor udvikling og forandring er en stor del af miljøet.

Ansættelsesvilkår
Som studentermedhjælper, der beskæftiges som kontorfunktionær i staten, ansættes og aflønnes du efter OAO-S-fællesoverenskomsten. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for kontorfunktionærer i staten HK/STAT. Aflønningen sker med en timeløn på mellem 121,07-127,00. Det er muligt at få et kvalifikationstillæg på 3,03 kr./time afhængig af din studieanciennietet og eventuel tidligere relevant beskæftigelse indenfor området.

Som studentermedhjælper, der beskæftiges som bachelor i staten, ansættes og aflønnes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten på basisløntrin 1. Der er mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer.

Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Din ansættelse som studentermedhjælp er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt.

Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte chefen for Digital procesudviklingssektion Thomas Vestergaard på telefon 2541 5987. 

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Annette Karlsen på telefon 7281 9170.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, såsom bevis for indskrivning på uddannelse, karakterudskrifter, eksamensbevis mv. 

Ansøgningsfristen er 7. marts 2018. Ansættelsessamtaler vil være i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder