Jobbet "Studentermedhjælper med fokus på sociale medier" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en ambitiøs studerende inden for marketing eller kommunikation, og kan du skabe inspirerende og værdiskabende content til sociale medier? Så er det dig, vi har brug for som vores nye studentermedhjælper i Marketing & Communication hos PwC. Vi søger en initiativrig og sprogligt stærk studerende, der drømmer om at arbejde med sociale medier. Du har øje for den slags indhold, der virker godt på digitale kanaler. Du skriver godt, og du formår også at finde vinkler på historier, der kan gøre komplekst stof relevant for målgruppen. Samtidig er du ikke bange for at dele kreative idéer, som kan gøre en historie mere personlig eller engagerende, og du forstår også vigtigheden af at evaluere effekten af vores content.

Du bliver en del af et ambitiøst team på ca. 30 kolleger, der arbejder med alle aspekter af kommunikation, marketing og kompetenceudvikling, og som sætter en dyd i at levere god service, god rådgivning og at have det sjovt sammen. Her vil du få en hverdag, hvor ikke to arbejdsdage er ens, og du vil arbejde sammen med kolleger på tværs af Marketing & Communication og resten af PwC.

Du er med til at gøre en forskel ved at:

  • Udarbejde content til PwC’s kanaler på sociale medier, fx udkast til tekster i forbindelse med konkrete opslag på Facebook, LinkedIn, Instagram eller Twitter.
  • Være med til at udvikle PwC’s tilstedeværelse på sociale medier fremadrettet, fx ved at videreudvikle på de eksisterende kanaler og komme med idéer til nye tiltag.
  • Bidrage til PwC’s employer branding på sociale medier.
  • Foretage effektmåling, optimering og rapportering af kommunikationsindsats på sociale medier. 

Din arbejdstid vil ligge på ca. 15 timer om ugen, selvfølgelig med mulighed for at tilpasse til dit studie.

Din baggrund
Vi forventer, at du:

  • Studerer på et kommunikationsfagligt studie og brænder for sociale medier.
  • Har viden om virksomheders brug af sociale medier i praksis.
  • Skriver engagerende tekster på dansk, uanset om det er til et kort tweet eller en længere artikel.
  • Har godt overblik og overholder deadlines.
  • Er proaktiv og idérig.
  • Møder dine kolleger med åbenhed og et ønske om at lykkes i fællesskab. 

Brænder du for at gøre en forskel?
Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer og en levende og inspirerende kultur for alle, der gør karriere hos os - lige fra vores mange studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Sådan søger du
Du kan søge stillingen via pilen øverst til højre og læse mere om dine karrieremuligheder i PwC på vores hjemmeside: www.pwc.dk/karriere Bemærk, at vi indkalder til samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning så snart som muligt.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.