Studentermedhjælper, lab
Tag del i fremtidens grønne omstilling – Bliv en del af vores QC-Team i Frederikssund
Tag del i fremtidens grønne omstilling – Bliv en del af vores QC-Team i Frederikssund
Er du klar til at tage del i en spændende rejse mod en mere bæredygtig fremtid? Hos Topsoe søger vi en engageret og dygtig studentermedhjælper til vores topmoderne QC-laboratorie i Frederikssund. Bliv en del af et dynamisk team, der arbejder med avancerede analysemetoder og bidrager til løsninger på verdens største udfordringer.
Om os
Topsoe er en global leverandør af løsninger til energiomstillingen.
Baseret på årtiers forskning og innovation hjælper vi vores kunder med at omdanne vedvarende ressourcer, såsom biomateriale, vind og vand, til brændstoffer og kemikalier. Vi bidrager samtidig med løsninger til effektiv produktion af brændstoffer, der udleder færre drivhusgasser, og til en renere luftkvalitet.
Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedkontor i Danmark. Vores cirka 2.800 medarbejdere hjælper kunder over hele verden. Du kan læse mere om os på www.topsoe.com.
Hos Topsøe bestræber vi os efter at opretholde et trygt arbejdsmiljø. Vi gør dette ved løbende at forbedre vores sikkerhedsprocedurer og være opmærksomme på de risici, der kan opstå i arbejdet.
Den person, vi leder efter
Vi søger en studentermedhjælper til vores QC-laboratorium på Topsoe i Frederikssund. Arbejdstiden er 8 timers vagter i weekenden hver anden uge. Dagvagter og aftenvagter skiftevis. Der kan også forekomme ekstravagter i forbindelse med travlhed, sygdom og ferier.
Som studentermedhjælper vil du arbejde sammen med vores dygtige og engagerede medarbejdere og varetage de daglige analyser, der er nødvendige for at sikre, at vores produkter holder sig inden for fastsatte specifikationer. Du vil få en viden om arbejdet i et produktionsmiljø og om laboratorieopgaver og arbejde med kemiske stoffer.
Det, du vil bringe
Vi søger en engageret studerende med en positiv indstilling til arbejde. Du skal være villig til at give den en ekstra skalle i belastede perioder.
Vi forventer, at du er i gang med et studie inden for det naturvidenskabelige område, f.eks. kemi, ingeniør eller lignende, og har mindst to år tilbage af studiet. Du skal have flair og interesse for laboratoriearbejde og kunne skrive og tale dansk på grund af vores sikkerhedssystemer.
Som studentermedhjælper vil du bl.a.
- udføre fysiske og kemiske analyser til drift- og færdigvarekontrol i henhold til beskrevne kvalitetsinstruktioner
- forefaldende laboratoriearbejde og ad hoc-opgaver
- medvirke til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø
Hvorfor arbejde hos os?
Som studentermedhjælper hos Topsoe vil du blive en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation. Du vil få mulighed for at lære om arbejdet i et produktionsmiljø og om laboratorieopgaver og arbejde med kemiske stoffer. Derudover vil du bidrage til den grønne omstilling ved at være med til at levere teknologi, katalysatorer og services til en lang række sektorer.
Sådan kan du ansøge
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte Bente Abatzis på 28 75 86 59 for en uforpligtende samtale.
Hvis dette lyder som en spændende udfordring for dig og du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du hurtigst muligt sende din ansøgning og CV via vores hjemmeside www.topsoe.com.
Det er en fordel at sende ansøgningen så hurtigt som muligt, da vi vil afholde samtaler og ansætter løbende.
Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på jobfinder.dk