Jobbet "Studentermedhjælper – kom helt tæt på Netselskabet N1´s øverste ledelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Best-in-class-support til den øverste ledelse

I N1 vil vi være dem, der gør den grønne omstilling af Danmark muligt, og den bedste i branchen til en effektiv drift og udbygning af vores elnet. Her vil du som studentermedhjælper få et indblik i, hvordan sådan et arbejde foregår og hvordan vi arbejder hen i mod at nå det mål.

Vi udvikler, bygger, drifter og vedligeholder den samfundskritiske infrastruktur for at sikre, at der kan ske en elektrificering af samfundet, så udledning af CO2 bliver reduceret.

Igennem tæt samarbejde med vores PA for N1´ administrerende direktør, bliver du ansvarlig for at sikre vores møder, ledersamlinger, dialogmøder etc. kommer i kalenderen for den øverste ledelse i N1.

Du bliver en del af en administrativ stabsfunktion, hvor opgaver løses sammen med dine kollegaer og ledelsen, og sommetider bliver du også involveret i praktiske opgaver i relation til vores bestyrelse og repræsentantskab.

Når du lukker computeren ned efter en god arbejdsdag, hvor du har ydet en best-in-class-support til vores øverste ledelse i N1, vil din dag have indeholdt opgaver såsom:

  • Læse korrektur og udarbejde præsentationer til dialogmøder og ledersamlinger.
  • Planlægge og afholde introduktionsdage for nye kollegaer i N1.
  • Indsamling af data til vores halvårlige arbejdsglædemålinger.
  • Assistere med praktikken omkring forplejning og teknik på dialogmøder og ledersamlinger.

Du er initiativrig og har et godt øje for detaljerne

  • Du er formentlig i gang med at færdiggøre din bacheloruddannelse eller påbegyndt din kandidatuddannelse   
  • Struktur er en af dine spidskompetencer, da det kræver overblik og koordinering i forhold til kalender-håndtering.
  • Du kan arbejde selvstændigt og går til dine opgaver med nysgerrighed og øje for proces forbedringer. Det er vigtigt du formår dette, da du vil få tildelt opgaver som du bliver ansvarlig for at løbe med efter en kort introduktion.
  • Du har en undersøgende og metodisk tilgang til dine opgaver, samt er du en professionel kommunikator og evner at kommunikere med interessenter på flere niveauer i organisationen - både på skrift og i tale.
  • Din værktøjskasse er solid inden for Office-programmerne – og du har generelt en god IT-forståelse.

Det praktiske…
Arbejdstiden er i gennemsnit cirka 10-15 timer om ugen fordelt på 1-2 dage. Vi er selvfølgelig fleksible med dine arbejdstider, så de hænger sammen med dit studie, eksamener mv.

Du vil møde ind på vores hovedkontor i Esbjerg, og efter afsluttet onboarding vil det være muligt at løse opgaver hjemmefra.

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne PA Maj-Britt Skovgård Schousboe på +45 6160 9556 eller majsch@n1.dk.

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder