Jobbet "Studentermedhjælper i Marketing og Kommunikation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Synes du også, at marketing og kommunikation er vildt spændende? Og drømmer du om at få hands-on erfaring med området i en international virksomhed? Så har vi en attraktiv stilling som studentermedhjælper i Danmark.

Vi søger en studentermedhjælper, der har mod på at tage ansvar for en bred vifte af opgaver relateret til kommunikation og marketing. Da en del af opgaverne er inden for digital markedsføring, er det et krav, at du har interesse for dette. Det er desuden vigtigt med generelt stærke IT-kompetencer og en evne til at sætte sig ind i nye IT-værktøjer, herunder software som bruges til afvikling af webinarer. Erfaring med MS Projects, Adobe Indesign og Adobe Photoshop ses som en fordel.

Læs mere om stillingen nedenfor og er du den, vi søger, så ansøg med det samme og fortæl os, hvorfor det netop er dig, der skal løbe med jobbet.

Få en udfordrende og spændende hverdag
Som studentermedhjælper i Siemens Healthineers vil du indgå i et team af engagerede medarbejdere. Du får både ansvar for at løse ad-hoc opgaver sammen med dine kollegaer og ansvar for dine egne selvstændige opgaver. Opgaverne ligger primært inden for ”kommunikation og marketing” og vil være et mix af vedligeholdelse af vores digitale platforme samt diverse praktiske ad hoc-opgaver. Du får en stor kontaktflade i afdelingen, og det er derfor vigtigt, at du er åben, fleksibel, imødekommende og hjælpsom.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Diverse opdateringer på vores eksterne og interne digitale platforme (primært inter- og intranettet)
  • Hjælpe med generering af content til diverse platforme, herunder vores nordiske undervisnings webpage
  • Administration og koordinering i forbindelse med afholdelse af diverse kundeevents herunder udsendelse af eblast’s, kontakt til konferencestedet, koordinering m.m.
  • Hjælp til udvikling af Siemens Healthineers Academy – et kursustilbud til vores kunder i hele Scandinavien
  • Diverse praktiske og administrative opgaver som for eksempel tovholder på virtuelle events, såvel som fysiske events der gennemføres i klasse/konference lokaler 

Bliv vores nye kollega
Din arbejdsplads vil vores kontor i Aarhus, og vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for erhvervsøkonomi, IT og/eller kommunikation/markedsføring f.eks. på Aarhus BSS. 

Rent fagligt forventer vi, at du:

  • Har relevant faglig bagage, som gør dig i stand til at løse opgaver selvstændigt
  • Har et ”godt hoved” og en evne til at analysere og arbejde selvstændigt
  • Er velformuleret og flydende på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er nysgerrig, videnbegærlig og stiller spørgsmål, og du er hverken bange for rugbrødsarbejde eller for at kaste dig ud i opgaver, du ikke har løst før.

Hvad skal du ellers vide?
Siemens Healthineers styrker sundhedsudbydere verden over i arbejdet med at personificere behandling til patienter, transformere den måde pleje bliver leveret på, forbedre patientoplevelsen og digitalisere sundhedssektoren. Vi er i Siemens Healthineers ledende inden for medicinsk teknologi og vi udvikler kontinuerligt vores produkter og tjenester inden for vores kerneområder som er diagnostisk og terapeutisk billeddannelse samt laboratoriediagnostik og molekylær medicin. I Siemens Healthineers udvikler vi også aktivt vores digitale sundhedsydelser og enterprise services.

I regnskabsåret 2019 genererede Siemens Healthineers en omsætning på €14,5 milliarder og en profit på €2,5 milliarder. Vi er mere end 52.000 medarbejdere verden over, og i Danmark er vi en del af Norden/Baltikum med 550 medarbejdere. I Danmark er vi 140 medarbejdere og har kontorer i både Ballerup, Odense og Århus.

 

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har fundet jobbet hos Jobfinder.