Jobbet "Studentermedhjælper, Global Application Cheese" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Global Application Cheese søger en studentermedhjælper, som med god energi vil varetage forefaldende laboratoriearbejde af høj kvalitet
Chr. Hansen er markedsførende indenfor mikrobielle og enzym-baserede ingrediensløsninger til fødevare-, sundhed- og ernæringsindustrien. I Global Application Cheese gruppen er vi med til at udvikle løsninger til fremstilling af ost i hele verden, ligesom vi hjælper vores kunder med at implementere Chr. Hansens produkter og koncepter. 

Vi søger vi en studentermedhjælper, som med god energi vil varetage forefaldende laboratoriearbejde af høj kvalitet. Vores afdeling i Danmark består af 20 medarbejdere og du som studentermedhjælper vil være tilknyttet laborant-teamet, som tæller 5 medarbejdere. Stillingen er en deltidsstilling på 4-8 timer/uge, som vi tilrettelægger i samarbejde med dig.

Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder. 

Ansvarsområder
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Assistere ved laboratoriearbejde
  • Hjælpe til i den generelle drift af laboratoriet – herunder opfyldning og  vedligehold af laboratorieudstyr
  • Gennemføre analyser af ost mht. kemisk sammensætning, pH, mikrobiologisk sammensætning m.m.

Personlig profil
Vi forventer, at du har følgende erfaring og baggrund:

  • Du er studerende på en naturvidenskabelig uddannelse og har gerne min. 2 år tilbage af din studietid
  • Du har laboratorieerfaring fra dit studie
  • Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med analyse af fødevarer - meget gerne mejeriprodukter
  • Du er lærenem og kan arbejde selvstændigt efter grundig oplæring
  • Du er positiv, udadvendt, tager ansvar og går aldrig på kompromis med kvaliteten af dit arbejde
  • Du kan lide at arbejde i et internationalt miljø, hvor inspirationen kommer fra hele verden
  • Du er flydende i mundtlig og skriftlig dansk og engelsk

Yderligere information
Vi tilbyder dig grundig oplæring og indblik i ostens videnskabelige verden, og du vil få gode kollegaer fra hele verden.

Hvis det lyder som dig eller du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte laborant Christina Marie Hansen, på e-mail dkchih@chr-hansen.com.

Hvis du er interesseret i stillingen modtager vi gerne en ansøgning fra dig på dansk.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2019. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. 

Læs mere om at arbejde hos Chr. Hansen her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.