Jobbet "Studentermedhjælper" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af et stærkt team hos Teknologiens Mediehus
Som studentermedhjælper bliver du en del af et team, som arbejder med forskellige former for annoncering i Teknologiens Mediehus. Vi håndterer annoncering på både print og online samt jobannoncering på vores jobportal jobfinder.dk - Danmarks største jobplatform for ingeniører, IT-professionelle og tekniske specialister

Om stillingen
I rollen som studentermedhjælper bidrager du til at løse en række forskelligartede opgaver. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Poste jobs på vores jobportal jobfinder.dk
  • Scanne hjemmesider for nye relevante jobs
  • Være med til at optimere processer og komme med ideer til, hvordan jobfinder.dk kan gøres endnu bedre
  • Svare på henvendelser fra kunder
  • Ad. hoc rutineprægede opgaver.

Vi er fleksible i forhold til eksaminer, rapporter og særlige fokusområder.

Om dig
Din uddannelsesretning er ikke afgørende. Du er detaljeorienteret og er ikke bange for rutineprægede opgaver. Du har minimum 1-2 år tilbage af din uddannelse, så du kan blive hos os i længere tid.

På det personlige plan lægger vi især vægt på:

  • At du har mod til at sætte dig ind i nye ting og selv tager initiativ til at finde løsninger
  • At du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
  • At du er mødestabil
  • At du har et godt humør

Vi kan tilbyde dig:
Hos Teknologiens Mediehus bliver du en del af en dynamisk virksomhed i en mediebranche, der er under konstant udvikling.

Herudover tilbyder vi en arbejdsplads med:

  • Varierende og udfordrende arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for menneskelig og faglig udvikling, personlig sparring, oplæring fra specialister og ledere i Mediehuset
  • Mangfoldig medarbejderstab, hvor dine kolleger både tæller journalister, ingeniører, cand.merc’er og it-specialister mv.
  • Engagerede, ambitiøse og glade kolleger
  • Frokostordning, fredagsbar og gode arbejdsforhold

Studiejobbet giver ansættelse som timelønnet medarbejder med en forventet arbejdstid på omkring 10-15 timer pr uge. Det er vigtigt, at du enten har mulighed for at arbejde mandage eller onsdage og gerne begge dage.

Arbejdsstedet er: Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V

Vil du høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sabine Kjellmann på sak@ing.dk eller telefon 3326 5332.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, så vil vi se frem til at høre fra dig. Send din ansøgning samt CV til sak@ing.dk. Ansøgningsfrist er 2. maj, men vi indkalder løbende til samtale.