Jobbet "Studentermedhjælper" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at prøve kræfter med supportopgaver til Metroselskabets og Hovedstadens Letbanes store infrastrukturprojekter? Og har du et godt øje for detaljen? Så grib muligheden for at få et job i selskabet, der står for udbygningen af den kollektive transport i hovedstadsområdet. 

Du vil skulle bistå med diverse administrative opgaver, herunder arkivering af korrespondance, samt registrering af forskellige informationer, der relaterer sig til byggeriet. I ny og næ vil du blive bedt om udarbejdelse af præsentationer og andre ad-hoc opgaver.

Din profil
Du er struktureret, analytisk og fokuseret. Du skal være i stand til at overskue og se essensen af en tekst (brev, mail mm) med henblik på optimal arkivering. Du skal have et godt øje for detaljer. Som person er du åben og udadvendt med gode samarbejdsevner og et godt humør.

Du er studerende på BA og har minimum to år tilbage af din studietid. Som person er du åben og udadvendt med gode samarbejdsevner. Du arbejder selvstændigt og med engagement. Herudover er du serviceminded og kan bevare overblikket og det gode humør i en travl og til tider hektisk hverdag.

Om os
Du bliver en del af Digitalisering og Forretningssupport enheden, som har ansvaret for QA & Compliance, Planlægning og Digitalisering. Enheden har ca. 35 engagerede og dygtige medarbejdere, hvoraf 5 er studentermedhjælpere. Du bliver en del af et miljø med høje ambitioner, daglig faglig sparring og en uhøjtidelig omgangstone.

Vi tilbyder
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udviklende job i et fagligt stærkt og levende miljø. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen – vi er selvfølgelig fleksible i forhold til at tilpasse arbejdstiden i forhold til dit studie.

Kontakt
For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte chef for Digitalisering og Forretningssupport Maj Trige Andersen på tlf. 7242 4542.

Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 6. maj 2018 via "Ansøg" linket. Vi indkalder løbende til samtaler.

Husk også at sende karakterudskrift, CV samt eventuelle relevante udtalelser.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning via linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder