Jobbet "Studentermedarbejder søges til VP Securities – Fokus på kommunikation, marketing, salg og relationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af VP Securities, a Euronext Company
VP Securities er Danmarks værdipapircentral, og det er ikke så kedeligt som det måske kan lyde, for her håndterer vi mere end 20 mio. værdipapirtransaktioner årligt til en værdi af 60.000 mia. kr., og faktisk var VP var de første i verden, der digitaliserede alle værdipapirer. I august 2020 blev VP Securities købt af det pan-europæiske selskab Euronext, som bl.a. ejer børser og værdipapircentraler i Frankrig, Holland, Portugal, Irland og Norge, hvorfor vi i dag har et endnu stærkere finansielt fundament og en stærk strategi.

VP tilbyder en række innovative løsninger og knowhow inden for værdipapir- og investoradministration og i det nye ejerskab med Euronext har vi fået en endnu større service- og produkt palette, der kan hjælpe vores kunder endnu bedre.

I det daglige får du plads på vores flotte kontor på Islands Brygge, og ligesom alle vores fuldtids-medarbejdere bliver du introduceret grundigt til virksomheden på VP Academy. Desuden står dine nye kolleger klar til at lære dig op i både konkrete opgaver og forskellige systemer.

Vi byder dig velkommen i to teams
Der sker hele tiden spændende ting i VP og vi er fortsat i en integrationsfase med Euronext - resten af 2021. Det betyder, at vi integrerer systemer og etablerer måder at arbejde på. Det er planen at du bliver en del af to funktioner - Communications og Customers & Relations - hvor 6 kolleger tager godt imod dig.

Communications har ansvaret for dele af den interne kommunikation i VP og samtidigt, bliver den eksterne kommunikation i samarbejde med Euronext i Paris, koordineret for at sikre et stærkt brand på tværs af de forskellige lande. Kommunikationen sker primært ud mod den finansielle sektor mens Customers & Relations plejer kontakten til nye og eksisterende kunder -  primært er det Danmarks banker og større finansielle institutioner.

”Vi har et spændende arbejdsmiljø og her er en uformel tone og god positiv energi. Du får nogle søde og erfarne kolleger, som på én gang er fagligt ambitiøse og har det godt sammen” fortæller Head of Communications Hedi Ibenfeldt.

Dine opgaver….
I hele VP, hvor vi er ca. 180 ansatte, er der i alt 11 studentermedarbejdere. Du vil overtage jobbet efter vores studentermedhjælp, der netop afslutter sin kandidat i International Business Commuinication.

Du får til opgave at hjælpe os på tværs af de 2 funktioner med bl.a.:

  • CRM vedligehold og forbedringer
  • Opdateringer på hjemmesiden, Sitecore 9
  • Udarbejdelse af PowerPoints til kundemøder m.m
  • Korrekturopgaver på dansk/engelsk
  • Hjælpe med databehandling af kundemålinger og markedsanalyse
  • Indgå i planlægning og deltagelse ved kundeevents
  • Content-statistik og Management rapportering
  • Video kommunikation og support ved interne ”Atrium-møder”
  • Publicering af posts på LinkedIn og administration af employee engagement tool
  • Opgaver relateret til brand guidelines

Du kan se frem til at blive en vigtig del af nogle spændende år i VP fordi vi i disse år er kommet i ”familie” med andre europæiske værdipapircentraler og ikke mindst i stærk konkurrence. Det giver både gode udviklingsmuligheder og muligheden for at komme med dine gode ideer til, hvordan vi bliver endnu bedre.

Dine arbejdstider tilpasses dit studie
Vi har stor respekt for dit studie og forstår, at du har brug for fleksibilitet. Derfor aftaler vi dine arbejdstider i fællesskab, og vi giver dig tid til at fokusere på studierne, når du har brug for det. Vi regner med ca. 15 timer om ugen fordelt på 2 dage. Herudover får du gode ansættelsesforhold og frokostordning.

Studerer du inden for marketing eller business?
Hos Euronext/VP Securities leverer vi høj kvalitet til tiden og holder det, vi lover. Derfor er det vigtigt, at du er struktureret, kvalitetsbevidst og kan overholde deadlines. Samtidig er du detaljeorienteret, analytisk og initiativrig – og god til engelsk. Det er en fordel, hvis du er udadvendt og ikke bange for at arbejde med nye kolleger og samarbejdspartnere på egen hånd.

Vi forestiller os at du:

  • Er i gang med en uddannelse med fokus på kommunikation og marketing, fx en cand.merc.(kom)
  • Har min. 1½- 2 år tilbage af din uddannelse og har god forretningsforståelse
  • Er superbruger af MS Office
  • Er perfekt til dansk retskrivning og har gode formidlingsevner både på dansk og engelsk.

Er vi dine nye kolleger?
Ansøgningsfristen er d. 6. maj, men vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at sende os dit CV, dine karakterer og din ansøgning. Opstart vil også være hurtigst muligt efter den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Communications Hedi Ibenfeldt.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder