Jobbet "Student til udvikling af data og tværgående analyseopgaver til Center for Byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bygningsstyrelsen er statens bygherre og har igangværende byggeprojekter for ca. 4 mia. kr. Vi er løbende i gang med at styrke vores bygherrefunktion og arbejder på, at de valgte løsninger leveres til kunderne til aftalt tid, kvalitet og økonomi. Som vores nye studentermedarbejder bliver du en del af team Planlægning og Risikostyring, som er et dynamisk team i Center for Byggeri. I Planlægning og Risikostyring arbejder vi på at styrke bygherrefunktionen og indgår som specialister på vores byggeprojekter. Vi har specialister indenfor blandt andet risiko- og budgetstyring, digitalisering af byggeriet, kvalitetssikring af projektmateriale, procesoptimering mv.

Dine opgaver
Din primære opgave bliver at skulle assistere vores dataprojektleder med at integrere data på tværs af vores byggeprojekter samt at vedligeholde og videreudvikle digitale projektstyringsværktøjer som del af en større digital transformation med formål at gøre gennemførelse af styrelsens byggeprojekter mere datadrevet.

Projektstyringsværktøjerne kan være alt fra Excel-ark og MS Project filer til Power BI rapporter og database applikationer, som skal udformes og designes, så de giver mest muligt værdi for den enkelte projektleder, samt fungere som valid datakilde for den samlede projektportefølje. Arbejdet med at integrere projektstyringsværktøjerne som datakilde indebære automatiseret indlæsning af data i vores database system, opsætning af databasetabeller, design af regeltjek og KPIer, automatiseret filhåndtering mv.

Udover at bistå vores dataprojektleder i den digitale transformation vil du også skulle hjælpe med at løse diverse datarelaterede analyseopgaver, såsom at hjælpe vores risikostyringsfunktion med at generere datasæt på baggrund af afsluttede og eksisterende byggeprojekter. Generelt kommer du til at have en bred berøringsflade, da flere af opgaverne kræver samarbejde på tværs af organisationen.

Arbejdet vil udbygge dine analytiske og datamæssige kompetencer, ligesom det vil styrke din evne til at tænke tværgående og navigere i en organisation med komplekse arbejdsopgaver. Der vil selvfølgelig være almindelige driftsorienterede studenteropgaver, men der er i høj grad mulighed for selvstændigt at arbejde med problemstillinger og være med til at forme løsningerne i opgavevaretagelsen.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er en dygtig og ambitiøs studerende, der har gennemført minimum første studieår – og gerne er længere i studiet. Din specifikke uddannelsesretning er mindre væsentlig, men du skal have mod på at arbejde med analyse og håndtering af data, og sikre sammenhængen mellem forretningen og IT. Det er afgørende, at du har lyst til at indgå i et team med tværgående og alsidige arbejdsopgaver. Som person er du selvstændig, nysgerrig og løsningsorienteret og trives med opgaver, der er mangeartede. Du skal også kunne evne at arbejde med korte deadlines og være indstillet på, at opgavernes karakter kan ændre sig.

Dertil ser vi gerne, at du:

  • har et solidt kendskab til Microsoft Excel, da en del af dine arbejdsopgaver vil foregå i programmet.
  • har kendskab til scripting i eksempelvis Python, R, SQL, VBA el.lign., eller har mod på at lære det.
  • har interesse og forståelse for behandling og analyse af store datamængder.
  • ikke er bange for at kaste dig ud i nye opgaver og lære nye programmer.
  • er selvkørende og initiativrig.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 15 timer, og er som udgangspunkt fordelt på to eller tre faste ugentlige arbejdsdage. Bygningsstyrelsen synes det er vigtigt, at du som studerende har mulighed for at kombinere studier og arbejde på en god måde, og vi er derfor fleksible i forhold til eksamensperioder og lignende. Vi forventer også fleksibilitet den anden vej i forbindelse med større deadlines.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen mellem staten og HK. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43,1577 København V.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte dataprojektleder Laurids Joos Mikkelsen på tlf.: 4170 1472.

Send os din ansøgning, CV og seneste karakterudskrift senest søndag den 11. oktober 2022. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvittering, som betyder, at vi har modtaget din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale, og vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt.

Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vi løfter vores opgave i en stærk bygherrefunktion gennem nybyggeri og moderniseringer, ved at udleje statens ejendomme og ved at videreformidle private lejemål til de statslige institutioner. Derudover leverer vi serviceydelser som reception, kantine og rengøring med videre til en del af de statslige institutioner.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i forskellige zoner, der hver på sin vis understøtter de forskellige arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. På samme måde ser vi hjemmet som endnu en mulig arbejdszone, som kan benyttes til de opgaver, der bedst løses her. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder