Jobbet "Student til udviklende job med digital kommunikation på Rigshospitalet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I web-teamet servicerer vi alle hospitalets webredaktioner med de opdateringer og justeringer, de har til både intranet og hjemmeside. Vi har derfor brug for, at du holder af at give god service, og at du kan skrive de gode og venlige svar på henvendelser fra alle vores mange kollegaer på hospitalet. Du kan forvente at blive temmelig velsmurt og dygtig til at bruge vores CMS – Sharepoint. Du vil lære at forstå og bygge informationsarkitektur, at indtænke brugervenlighed i vores digitale løsninger - og at udarbejde webstatistik. Samtidig får du indblik i, hvordan et stort hospital, der konstant er i mediernes søgelys, arbejder med web og kommunikation. I det store hele et rigtig lærerigt job. Du er passioneret omkring webmediet - det er vi også. Hvis du har lidt erfaring med at bruge et CMS og/eller HTML og sans for brugervenlig og effektiv brug af tekst og billeder, er det et plus men ikke et krav. Du er dog hurtig til at få overblik over nye systemer og generelt omhyggelig, detaljeorienteret og med et fejlfrit dansk. Du er for din part i gang med – eller skal efter sommerferien starte på - en videregående uddannelse, som har en eller anden relevans for vores opgaver. Du har mindst 2,5 år tilbage af dit studie.  

Ansættelsesvilkår
15 timer ugentligt med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er fleksibel, så du kan passe dit studie.

Ansættelsessted
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte webkoordinator Kenneth Hermansen på tlf. 3545 5241 eller kommunikationskonsulent Christine Lottrup på tlf. 35 45 80 90.

Ansøgning
Send en kortfattet ansøgning med CV via vores online rekrutteringssystem. Bemærk! Din ansøgning kommer kun i betragtning, hvis du er studerende eller forventer snart at være det. Ansøgningsfrist: søndag d. 29. maj 2022.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.