Jobbet "STUDENT til PRESSE i LANDBRUG & FØDEVARER" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Landbrug & Fødevarer leder efter en kreativ og struktureret student, der vil prøve kræfter med kommunikationsarbejdet i en af Danmarks største erhvervsorganisationer. Du starter snarest muligt, fortsætter så længe det kan lade sig gøre og går engang herfra langt klogere på pressehåndtering, sociale medier og politisk interessevaretagelse.

Vi arbejder for nogle af verdens dygtigste landmænd og nogle af de mest innovative fødevarevirksomheder. Din stol står klar på Axelborg - tæt på direktion, formandskab og formidable kollegaer.

Om jobbet
Du bliver en integreret del af Medieafdelingen hvor vi arbejder med alverdens kanaler inden for de digitale og traditionelle medier. Du kommer til at arbejde med pressehåndtering, medieovervågning, diverse sociale medier, nyhedsbreve og researchopgaver. Du får selvstændigt ansvar for at håndtere historier fra research til udkomme. Vi forventer, du er her 1-3 dage om ugen, fleksibelt planlagt efter dit studie.

Om dig
Din personlighed og faglige nysgerrighed er vigtigere end din uddannelsesretning. Det vigtigste er, at du finder krydsfeltet mellem politisk interessevaretagelse og kommunikation interessant. Vi ser gerne, at du er på slutningen af bacheloren eller begyndelsen af kandidaten, så du kan være længere tid hos os.

Derudover vil det være en fordel, at

  • du interesserer dig for #dkpol og #dkmedier
  • du skriver godt og har sans for den gode historie
  • du forstår dig på målgrupper og evner at argumentere
  • du har erfaring med sociale medier
  • du er initiativrig og kreativ
  • du er struktureret og overholder skarpe deadlines
  • du kan koncentrere dig i et rum, hvor telefonopkald og TV2 News er en fast del af hverdagen.

Om afdelingen
Du bliver del af en medieafdeling bestående af knap 20 konsulenter, rådgivere, studenter og praktikanter. Her håndterer vi organisationens pressearbejde, medlemskommunikation og den digitale interessevaretagelse i tæt samspil med vores naboafdeling, Corporate Branding.

Om Landbrug & Fødevarer
Vi er erhvervsorganisation for hele den danske fødevareklynge, og vi arbejder med alle aspekter af værdikæden fra jord til bord.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen med 186.000 beskæftigede og en årlig eksport på 162 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Læs meget mere om livet som student i Landbrug & Fødevarer her https://lf.dk/om-os/job-og-karriere/at-arbejde-i-landbrug-og-fodevarer/studerende

Ansøgning
Send din ansøgning ved at klikke på knappen "Ansøg" herunder

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt og senest 15. februar 2022 (vi holder samtaler løbende)

Periode:
Snarest muligt og 1-3 arbejdsdage om ugen, fleksibelt planlagt efter dit studie

Kontakt:
Pressechef Morten Nielsen moni@lf.dk  / 2913 3545

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder