Jobbet "Student til persondataret" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores Legal & Contract Management Consulting afdeling
Som vores nye student bliver du en del af  stærkt team, som består af 28 dedikerede medarbejdere, heraf tre studenter. Vores rådgivning fokuserer på en række forskellige områder: It-kontrakter, persondata, udbud, entreprise og contract & commercial management. Vi arbejder som en samlet afdeling, men det vil primært være rådgivning inden for persondata, som du kommer til at beskæftige dig med.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Research- og analyseopgaver, herunder juridisk litteratursøgning
  • Bistand til at gennemgå og udarbejde databehandleraftaler
  • Deltagelse i kundemøder samt øvrige kunderelaterede aktiviteter
  • Udarbejdelse af juridiske udredninger og forberedelse til artikler
  • Bistand til administrative opgaver og support til afdelingens konsulenter.

Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at:

  • Du er kandidatstuderende på cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Du har erfaring med og/eller interesse for at arbejde med persondataretten
  • Du har et højt fagligt niveau, er ambitiøs og målrettet
  • Du er udadvendt, positivt indstillet og ansvarsbevidst
  • Du arbejder detaljeorienteret, grundigt og struktureret
  • Du har gode sproglige egenskaber i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er: proaktiv, har tillid til egne evner og kan arbejde selvstændigt. Det er vigtigt, at du brænder for konsulentbranchen og kan se dig selv gøre karriere inden for denne verden. Du skal have stærke analytiske og juridiske kompetencer og kunne lide at arbejde i et højt tempo og med mange forskelligartede arbejdsopgaver.

Velkommen til vores Management Consulting division
Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 600 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

Rambøll i Danmark
Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 16.000 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.600 kollegaer, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.

Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 28. november 2021.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Consultant Marie-Gabrielle Bourbon-Parme på +45 51 61 32 02/magab@ramboll.com eller Consultant Josephine Gamrath Guldbrand på +45 51 61 48 94/josg@ramboll.com.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder