Jobbet "Student søges til IT-driftsopgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Student søges til IT-driftsopgaver i Styrelsen for It og Læring

Vil du arbejde med It og bidrage til Styrelsens interne it funktion. Er du initiativrig og struktureret? Så kan det være, du er vores nye student i Kontor for It drift.
 
Dine opgaver
Vi forestiller os, at du som student både deltager i vores daglige aktiviteter og møder, samt at du aktivt bidrager til løsningen af kontorets forskelligartede opgaver. På den måde kan jobbet give dig et alsidigt indblik i en moderne og professionel It-funktion, og vi kan ligeledes drage nytte af dine faglige input, nye ideer og viden om området.
 
Dine opgaver vil primært være at:

  • Registrere data om software og hardware i vores service management system (ServiceNow)
  • Licence management - herunder kategorisering af software, mv.
  • Indsamle, behandle og rydde op i brugerdata i Excel
  • Håndtere It bestillinger herunder både hardware og software
  • Vejlede brugerne i anvendelse af mobile enheder (iOS & android)
  • Supportere anvendelse af fysiske og virtuelle mødelokaler (videotelefoni)
  • Udarbejde vejledninger til It support site
  • Vedligeholde It support site
  • Ad hoc opgave (oprydning af forskellig karakter mv.) 

I begyndelsen vil arbejdet primært omhandle opgaverne i intern it, men der vil være mulighed for at udvikle opgaverne i forhold til dine interesser, evner og kontorets behov.
 
Din profil
Da du kommer til at bidrage med at løse opgaverne i vores interne it funktion, søger vi en student, der er initiativrig samt går struktureret til opgaveløsningen. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab og interesse for It samt anvendelsen og support af teknologi.  Du er omhyggelig og får energi af at levere god service.
 
Derudover forventer vi, at du er:

  • I gang med en relevant videregående uddannelse og har interesse for it, teknologi - og god service
  • Kan løse opgaverne hurtigt og effektivt
  • Selvstændig i din opgaveløsning
  • Hurtig til at få overblik
  • Servicemindet og har lyst til at kommunikere med mange forskellige mennesker
  • God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt 

Om os
Styrelsen for It og Læring er en styrelse i Undervisningsministeriet. Vi fremmer den digitale udvikling på undervisningsområdet, og vores primære fokusområder er øget anvendelse af it i undervisningen og understøttelse af effektiv institutionsdrift ved brug af it.
 
Vi beskæftiger cirka 300 medarbejdere i København og Aarhus.
 
Organisatorisk placeres du i Kontor for It drift. Kontoret beskæftiger 40 medarbejdere fordelt i 4 teams. Kontoret har ansvaret for Styrelsens IT-drift, interne It, teknologi, leverandørstyring, licensstyring mv.
 
Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring, Vester Voldgade 123, 1552 København V.
 
Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt studenterjob med gode muligheder for faglig og personlig udvikling og et samarbejde med fantastiske kolleger. Vi sætter et højt ambitionsniveau, og vores opgaver bliver løst af dygtige og engagerede medarbejdere. Du vil få mulighed for at prøve kræfter med og få større indsigt i en It afdeling samt sætte din teoretiske viden i spil.
 
Du får desuden erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
 
Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen ved at ringe til teamkoordinator Thomas B. Andersen på telefon 4172 7294 eller sende en e-mail til thomas.b.andersen@stil.dk.
 
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten.
 
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges forholdsvist fleksibelt.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2019 eller snarest muligt.
 
Ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag den 21. oktober i 2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43 og 44.
 
Din ansøgning sendes elektronisk og skal indeholde CV, dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) og (eventuel) tidligere beskæftigelse.
 
I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.
 
Læs mere om Styrelsen for It og Læring på stil.dk.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder