Hos BoostPLM i Aarhus N har vi travlt med udvikling af nye løsninger på RPA-området. RPA bots bliver mere og mere efterspurgte, og vi mærker stigende interesse fra vores kunder. Derfor søger vi nu en studentermedhjælper til programmering af RPA bots/software robotter.

Om stillingen
Hos BoostPLM leverer vi RPA bots til automatisering af administrative processer. Som studenterprogrammør hos BoostPLM vil du i samarbejde med to af vores konsulenter skulle programmere RPA bots/software robotter til vores kunder. Det vil primært foregå i Python, og vil særligt være præget af RegEx, Parsing og håndtering af forskellige filformater. Du vil typisk skulle arbejde med systemer som SAP og Navision. Hos BoostPLM får du:

  • Et meget fleksibelt studiejob på ca. 10 timer om ugen – du vælger som udgangspunkt selv hvor og hvornår, du vil arbejde.
  • Mulighed for at arbejde hjemme, dog med behov for møder på kontoret i normal arbejdstid.
  • Mulighed for at udfordre og udvikle dig selv med selvstændige programmeringsopgaver, du selv vil være ansvarlig for.
  • Mulighed for at blive en del af en mindre konsulentvirksomhed med specialiserede og teknisk dygtige konsulenter, du kan sparre med.

Hvem er du?
Vi ser gerne at ...

  • Du er i gang med relevant studie (eks Datalogi eller Softwareteknologi) og har erfaring med programmering.
  • Du har lyst til at dygtiggøre dig og lære nyt inden for programmering.
  • Du motiveres af at løse udfordrende programmeringsopgaver og skabe værdi for kunden.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men er ikke bange for at spørge dine kollegaer til råds ved behov.

Hvem er vi?
Vi er en mindre konsulentvirksomhed, der primært arbejder for førende store nordiske produktionsvirksomheder, som du uden tvivl kender. Vi rådgiver og støtter vore kunder i at binde deres udviklingsafdeling og produktion sammen digitalt. Eksempler på hvad vi gør er:

  • Automatisering af PLM processer (RPA).
  • Udarbejdelse af digitaliseringsstrategi for IoT, AI, PLM og ERP.
  • Udarbejdelse af processer og specifikation af IT understøttelse.
  • Udarbejdelse og implementering af IT understøttelse af processer.

Du vil blive en del af en uformel virksomhed med fire specialister og en studentermedhjælper, som ofte sparrer med hinanden for at løse opgaverne bedst muligt. Vi har kontor i Incuba på Åbogade 15 i Aarhus N.

Ansøgning
Ansøgningsprocessen foregår således:

  • Stillingen besættes hurtigst muligt, så vi kalder til samtale løbende som vi får ansøgninger.
  • Ved ansøgning vil du blive stillet en mindre programmeringsopgave, så vi kan forventningsafstemme, og du kan få en fornemmelse af, hvad stillingen indebærer.

Er du interesseret? Så send en kort beskrivelse af dig selv til erik.lober@boostplm.com. Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte Managing Director, Erik Løber, på tlf. +45 22 23 56 55.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.