Jobbet "Student Developer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Tech & Dev SAP arbejder med nogle af Danmarks største offentlige- og private virksomheder. Vores primære forretningsområde beskæftiger sig med HR-, løn- og tidsløsninger. Vi arbejder i et spændingsfelt, som forener teknik og forretning og din vigtigste opgave bliver at sikre, at vores løsninger teknisk understøtter kundernes forretningsprocesser. Afdelingen prioriterer din udvikling og giver dig mulighed for at sætte dit præg på produkterne. Du får mulighed for at prøve kræfter med rigtig kode og udviklingsarbejde, som forbereder dig på arbejdslivet efter studiet. Du skal ikke være ekspert i det hele, men det forventes, at du har en nysgerrig tilgang til IT-arkitektur og kodning. Hos os er der højt til loftet og plads til at have det sjovt samtidig med, at vi arbejder ambitiøst mod vores mål.

Om jobbet
Du kommer til at indgå i et større team af kolleger med forskellig baggrund og alsidige kompetencer, hvor du hurtigt vil få dine helt egne ansvarsområder og opgaver. Vores arbejde består i udviklingsopgaver for nye og eksisterende kunder samt efterfølgende service og driftsopgaver. Dine primære arbejdsopgaver:

  • Nyudvikling og fejlrettelse af kode
  • Opsætning og konfigurering af systemet
  • Procesoptimeringer internt
  • Testopgaver
  • Systemfejlfinding

Om afdelingen
Vores afdeling favner bredt indenfor forskellige kompetenceområder herunder produkt- og forretningsudvikling, kode- og arkitektarbejde samt projekt- og driftsopgaver. Du får dermed rig mulighed for at bevæge dig inden for flere forskellige områder for at finde ud af, hvilken type arbejde du trives med og kunne tænke dig at udvikle dig indenfor. 

Om dig
Som person er du videbegærlig, nysgerrig, arbejdsom og initiativrig, og du trives godt med vekslen mellem selvstændige opgaver og samarbejde i små teams. Vi forestiller os desuden at du:

  • Er analytisk tænkende og struktureret 
  • Forstår dig på logiske sammenhænge og hurtigt kan orientere dig i komplekse systemer 
  • Har mindst 1,5 år tilbage af din studietid
  • Er i gang med datamatikeruddannelsen eller en bachelor eller kandidat inden for IT eller lignende

Det kan også være, at du læser noget i en helt anden boldgade, men at du har en interesse for IT, du gerne vil udvikle. Vi ser gerne, at du kan arbejde 15 timer om ugen – arbejdstiden er fleksibel. For den rette kandidat er der mulighed for fastansættelse efter endt studietid.

Vil du vide mere?
Vi forventer at afholde samtaler i august og opstart forventes at være fra september. Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at række ud til Head of Architects & Development, SAP Morten Olesen på moo@kmd.dk eller Senior Developer Jonas Overgaard Sørensen på joy@kmd.dk.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.