Jobbet "Student Assistant / Partner Management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet
Vi søger en alsidig studentermedarbejder til økonomi og salgs relaterede opgaver til snarlig ansættelse. 

Forretningsenheden KMD Products & Services rådgiver om og leverer på årsbasis for 500+ millioner kr. software og hardware fra de førende producenter i markedet. Hertil tilknytter vi forskellige services, der sikrer kunderne en optimal anvendelse af de indkøbte produkter. Vi beskæftiger os med både offentlige og private virksomheder.

I KMD Products & Service får du 25 dejlige kollegaer. Vi er både kollegaer med kort og lang anciennitet i KMD og branchen. Vi sidder på 3 lokationer, men mødes alle flere gange om året for at udvikle samarbejdet, finde nye forretningsmuligheder for vores kunder og hygge os sammen. 

Dine arbejdsopgaver
Du vil få selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver eksempelvis:

  • Understøtte sælgere i salgsprocessen
  • Bistå omkring kundeevents
  • Modellering og analyse af data fra salg og marketing
  • Økonomi- og controlling opgaver
  • Opdatere CRM-system
  • eCommerce på vores KMD webshop

Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til planlægning af din arbejdstid, hvor vi regner med, at du kan hjælpe os ca. 15 timer om ugen svarende til 2 hele arbejdsdage pr. uge. Vi er selvfølgelig fleksible i relation til dine studier og omkring eksamensperioder. Du får arbejdsplads i Ballerup eller Aalborg og vil indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige medarbejdere i KMD Products & Service.

Dine kvalifikationer
Du er i gang med en længerevarende uddannelse f.eks. på ITU, DTU, KU eller lignende. Som person er du engageret, og du brænder for dit arbejde. Du vil gerne lære nyt, fordi du ved, at det er vejen frem. Du trives med forskelligartet opgaver og du kaster dig gerne ud i helt nye arbejdsopgaver. Desuden er du:

  • Proaktiv – du sidder ikke og venter på at blive sat i gang, men opsøger aktivt opgaver og viden
  • En god økonomisk og strategisk forståelse
  • Behersker Microsoft Office pakken
  • En positiv og konstruktiv teamplayer – også i en travl og foranderlig hverdag
  • God til at kommunikere - du taler og skriver flydende dansk og engelsk

Som person tager du gerne ansvar, er nysgerrig og syntes, at det er spændende at forstå behov samt udfordringer og omsætte dem til anbefalinger og handlinger. Du har glimt i øjet og en god portion humor.

KMD - Love it_Live it

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vi tilbyder gode personaleforhold og har fokus på den personlige udvikling for den enkelte.

Eksempelvis er alle vores studerende medlem af KMD’s netværk for studentermedarbejdere hvor der afholdes temadage flere gange om året. Du får pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og fri adgang til fitness faciliteter på lokationen

Vi er ejet af japanske NEC. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. 
At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vil du vide mere?
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Business Development Director Torben Kvistgaard på telefon 61 91 38 24.

Ansøgningsfristen er d. 21. februar, men vi afholder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag.

KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Copyright KMD 2022 (C)

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder