Jobbet "Struktureret ingeniør til spændende anlægsopgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Struktureret ingeniør til spændende anlægsopgaver i Trafik, Park og Havne

Kunne du tænke dig at stå i spidsen for at gennemføre nogle af kommunens mange anlægsprojekter, så er det dig, vi har brug for i vores myndighedsgruppe under Afdelingen for Trafik, Park og Havne.

Trafik, Park og Havne gennemfører løbende en række anlægsarbejder, hvor det oftest er eksterne entreprenører, der står for selve gennemførelsen. Til at koordinere dette arbejde, søger vi en kollega.

Anlæggene kan for eksempel være broer, tunneller, byggemodninger, havneanlæg og cykelstier mm. og du vil få ansvaret for projekterne fra start til slut.

Som ingeniør i Myndighedsgruppen bliver du medlem af et lille velfungerende team, hvor hverdagen aldrig er kedelig, og hvor der samarbejdes tæt med resten af Trafik, Park og Havne og øvrige afdelinger i kommunen.

Blandt de opgaver som Myndighedsgruppen tager sig af er blandt andet sagsbehandling af sager inden for vejloven, privatvejsloven og færdselsloven. Gruppen er også tovholder for anlægsprojekter på de offentlige veje, vinterbekæmpelse, trafiksikkerhed, parkeringskontrol mv.

Vi søger en medarbejder, der primært skal arbejde med, at:

  • Projektere og gennemføre anlægsprojekter, herunder udarbejde udbud og afholde licitation
  • Styre infrastruktur- og byfornyelsesprojekter, parkanlæg og lign.
  • Sikre, at aftaler med rådgivere og entreprenører holdes inden for aftalte tid, pris og kvalitet
  • Styre økonomien i anlægsprojekterne
  • Deltage i/ afholde borgerinddragelsesprocesser
  • Betjene det politiske niveau, herunder udarbejde udvalgssager om anlæg og orientere om projekters fremdrift
  • Sparre med øvrige kolleger om anlægsopgaver

Vi lægger vægt på, at:

  • Du har erfaring med ovenstående opgaver
  • Du har en relevant akademisk uddannelse, som f.eks. ingeniør og mindst 5 års relevant erfaring
  • Du skal have kendskab til vej- og stiprojektering og gerne generel trafikplanlægning og trafiksikkerhed
  • Du er god til at kommunikere klart og præcist, både mundtligt og skriftligt
  • Du kan arbejde både selvstændigt og indgå i samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel
  • Du kan håndtere en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver, herunder meget borgerkontakt
  • Du kan gå i dialog med borgere, entreprenører og virksomheder med en naturlig autoritet og samtidig optræde venlig og serviceorienteret

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du skal arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med dygtige kollegaer
  • Høj grad af kontakt til rådgivere, entreprenører, lokalråd, borgere, politikere mv.
  • Gode muligheder for personlig udvikling og efteruddannelse
  • En arbejdsplads baseret på værdierne dialog, respekt, synlighed, dynamik og udvikling
  • En fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid

Om os:
Trafik, Park og Havnes opgaver er politisk knyttet til Plan- og Teknikudvalget.

Afdelingen har i alt ca. 100 medarbejdere. Heraf udgør administrationen ca. 25 medarbejdere, mens omkring 75 medarbejdere varetager driftsopgaverne på de kommunale veje, havne og grønne områder. Du vil indgå i administrationens myndighedsgruppe på 6 kolleger og i hverdagen referere til fagchefen for området.

Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så ring til fagchef Lea Mariager tlf. 5536 2570 eller afdelingschef Helene Vinther Seidler tlf. 2044 8226

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist 6. september 2018.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.

Løn:
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Arbejdssted:
Administrationsbygningen på Mønsvej 130, 4760 Vordingborg (100 meter fra Sydmotorvejen, afkørsel 41).

Opstart:
Snarest muligt

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder