Gå til hovedindhold
Jobbet "Strategisk trafik- og mobilitetsplanlægger " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Strategisk trafik- og mobilitetsplanlægger til Roskilde Kommune

Brænder du for at arbejde strategisk med sammenhængende trafik- og mobilitetsløsninger? Evner du at bygge bro imellem trafik og byudvikling i en tværfaglig organisation med fokus på samskabelse? Og vil du være en del af en politisk organisation med store ambitioner inden for bæredygtig mobilitet? Så er du måske Roskilde Kommunes nye strategiske mobilitets- og trafikplanlægger. 
 
Roskilde Kommune er midt i en rivende byudvikling, som understøttes af en stærk politisk ambition om at fremme bæredygtig mobilitet. Det betyder blandt andet, at Roskilde Kommune overgår til elbusser i april 2019 som den første kommune i Danmark, og at der arbejdes aktivt med at udvikle kommunens stationsnære byområder, som sætter fokus på sammenhængende trafikal infrastruktur og mobilitetsløsninger.  
 
I Plan- og Udviklingsafdelingen søger vi nu en trafik- og mobilitetsplanlægger, der kan bidrage til at gøre Roskilde Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og arbejde. Dels ved at bringe sin faglighed ind i afdelingen og gøre trafik- og mobilitetsområdet til en integreret del af byudviklingen, og dels ved at tænke udviklingsorienteret og finde nye idéer, ressourcer og midler til at fastholde Roskilde Kommune som en af de mest ambitiøse danske kommuner på mobilitetsområdet. 
 
Plan og Udvikling er en tværfaglig afdeling med 18 dygtige medarbejdere, der brænder for deres opgaver og er dygtige til at sætte deres forskellige fagligheder i spil. Afdelingen er midt i en positiv udvikling med ny ledelse og mange nye kollegaer. Der er en uformel tone og en stærk social sammenhængskraft, som gør det nemt at arbejde på tværs af afdelinger. Vores nye medarbejder bliver en del af to tværfaglige teams, der hhv. varetager den strategiske byudvikling af den nordlige eller sydlige del af kommunen og dels varetager den overordnede trafikplanlægning i kommunen på tværs af afdelinger. 
 
Som trafik- og mobilitetsplanlægger får du stor indflydelse på egne opgaver ud fra dine interesser og kompetencer. Derudover er der en række spændende igangværende og kommende opgaver, som skal løses i teamet. Her kan fx nævnes; strategi for parkeringsområdet, planlægning af regionale bus- og togforbindelser, anlæggelse af supercykelstier, udvikling af Sankt Hans vest, udvidelse af citylogistik, ny broforbindelse fra den nye bydel Musicon over motorvejen til Roskilde Dyrskueplads/ Festivalområdet, mobilitetsplan for Roskilde midt.  
 
Vi lægger vægt på at skabe helhedsorienteret og bæredygtig udvikling, med fokus på samskabelse. Du skal derfor være fortrolig med håndtering af/dialog med mange forskellige interessenter som politikere, virksomheder, trafikselskaber, borgere, foreninger.  
 
Vi forventer, at vores kommende kollega: 

  • Har min. 5 års erfaring med trafik- og mobilitetsplanlægning 
  • Brænder for strategisk trafikplanlægning og har en stærk faglighed
  • Evner at tænke udviklingsorienteret i både den store og lille skala
  • Både kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at få løst opgaverne i samarbejde med kollegaer
  • Kan formidle klare budskaber både skriftligt, visuelt og mundtligt 

Det er en fordel hvis du har:  

  • Erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation  
  • Kompetencer indenfor kollektiv transport og regional trafikplanlægning  
  • Interesse for Smart City og ITS løsninger   

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Spørgsmål vedr. stillingerne kan rettes til trafikplanlægger Pia Widerholdt Bentsen, tlf. 4631 3717 eller plan- og udviklingschef Vilfred Hvid, tlf. 4631 3501.  
 
Vi afholder samtalerunde onsdag den 30. januar. 
 
Send motiveret ansøgning, CV og eksamenspapirer senest fredag 25. januar via linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder