Gå til hovedindhold
Jobbet "Strategisk planlægger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at gøre en forskel? Som strategisk planlægger, der ikke kun får planerne til at gå op i en højere enhed, men også er med til at udvikle og lede projekter og processer, så du er med til at gøre en forskel for hovedstadens borgere, virksomheder og besøgende.

Vores Vagtplanlægning står over for en større udvikling, og derfor søger vi nu en strategisk planlægger mere.

Lidt om Vagtplanlægning
Vi arbejder med at styrke og forbedre vores vagtplanlægning, så vi hele tiden er på forkant med planlægningsopgaven, og kan vejlede og styrke hele organisationen i forhold til den mest hensigtsmæssige anvendelse af vores mandskab og ressourcer. Vi skal på bedst mulige vis understøtte hele organisationen, som omfatter vores brand- og ambulancetjeneste, alarm- og vagtcentral, serviceafdeling og administrative funktioner – i alt næsten 1.000 medarbejdere.

Vi arbejder med afprøvning af forskellige vagtmønstre, hvor muligheden for at tilgodese medarbejderens trivsel i forhold til arbejdstilrettelæggelsen har stor betydning. Vi arbejder med udviklingen af den IT, der er fundamentet for vores vagtplanlægning, optimering af en række arbejdsgange, herunder tilpasning til overenskomster og udarbejdelse af arbejdsprocesser, bedre prognosesikkerhed, selvstyrende planlægningsenheder og meget andet.

Om dig
Vi søger dig, som har erfaring med eller interesse for at arbejde med planlægning, og som har en stærk matematisk og analytisk sans – og har interesse og flair for IT-systemer  Du har en relevant akademisk uddannelse, sætter faglighed højt, og du synes, at det er sjovt og interessant at arbejde med drift og udvikling af vagtplanlægning og dertil hørende opgaver.
Har du erfaring med at arbejde med regler og overenskomster i forhold til vagtplanlægning, erfaring med projektledelse, og med at omsætte data til information, der kan give ledelsen det rette beslutningsgrundlag, er det bestemt et plus.
 
Vi forventer, at:

  • Du har en relevant videregående akademisk uddannelse.
  • Du har erfaring med planlægning af arbejdstid, vagtplanlægning eller fx produktionsplanlægning, eller har arbejdet med planlægning på dit studie.
  • Du har gode ideer, som kan styrke udviklingen af vagtplanlægning.
  • Du er erfaren Excel-bruger (en forudsætning for stillingen).
  • Du tager initiativ og er fagligt ambitiøs.
  • Du sætter en ære i at overholde deadlines og levere kvalitet.
  • Du har en udpræget analytisk sans, og evner samtidig at kommunikere komplekse budskaber på en letforståelig måde.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med et højtprioriteret og strategisk område i Hovedstadens Beredskab. Du vil blandt andet få opgaver i forhold til drift og planlægning af vores ca. 600 brand- og ambulancefolk, herunder beregning af mandskabsbehovet, både konkret, strategisk samt langsigtet i forhold til kompetencer, rekrutteringsbehov og nye opgaver for beredskabet. Herudover kommer du til at arbejde med blandt andet ferie- og uddannelsesplanlægning samt andre driftsrelaterede opgaver, der styrker den samlede planlægning i Hovedstadens Beredskab.
 
Eksempler på arbejdsopgaver

  • Udarbejde, udvikle og vedligeholde vagt- og turnusplaner, instrukser og principper for vagt-planlægning.
  • Løbende implementering af arbejdsretlige regler i vagtplanlægningen bl.a. i samarbejde med de faglige organisationer.
  • Analysere og præsentere driftsmæssige uhensigtsmæssigheder gennem analyse af data og foreslå korrigerende handlinger.
  • Bidrage til implementering af nyt IT-vagtplanlægningssystem.
  • Stå for ad-hoc projekter eller større projekter med henblik på udvikling og understøttelse af hele organisationen relateret til vagtplanlægningen og ressourcestyring.

Vi tilbyder
Et spændende job i et højtprioriteret og strategisk område. Hovedstadens Beredskab er en dynamisk arbejdsplads, hvor din hverdag vil være præget af mange forskelligartede og afvekslende opgaver, og kontakt med mange mennesker.

Som medarbejder kommer du til at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer, som i dag varetager den konkrete vagtplanlægning og ressourcestyring. Du vil desuden være i tæt dialog med øvrige medarbejdere i Hovedstadens Beredskab, blandt andet i forhold planlægning af mandskabets uddannelse,  juridiske fortolkninger af arbejdsretlige regler og i forhold til den strategiske langsigtede vagtplanlægning.

Vi lægger vægt på udvikling af såvel den enkelte medarbejder, som den samlede organisation, i et arbejdsmiljø præget af stor aktivitet, faglige ambitioner, teamarbejde og frihed under ansvar i løsning af opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny løn.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 30-04-2020, 23:59.

Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 19, maj 2020 og 2. samtale i uge 20, maj 2020. Vi gør opmærksom på, at der vil være en case i forbindelse med samtaleforløbet.

Du søger stillingen online i Hovedstadens Beredskabs rekrutteringssystem via ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte Planlægningschef Trine Lützen på mail: trilut@hbr.dk eller tlf. +45 2724 4166.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder