Jobbet "Statens It søger teknikere til udvikling og drift af GovCloud" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Statens It har opbygget GovCloud, der tilbyder services til blandt andet statslige kunder. Vi udvider det team, der allerede arbejder med at sikre driften og yderligere udvidelser af funktionalitet. Vi søger derfor en, som vil indgå i et dynamisk team og samarbejde agilt om opgaverne.

Om stillingen
Som teknisk medarbejder skal du være med til at sikre drifts- og leverancesikkerheden samt en hurtig opfølgning på driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen. Du skal kunne foretage analyser og afklaring af kunderelaterede problemstillinger samt løbende forbedringer. Du skal også være med til at videreudvikle GovCloud-platformen i tæt samarbejde med kunder og udviklere.

Vi søger to medarbejdere til GovCloud-teamet, som hører under Service Delivery-området. Teamet består i forvejen af to teknikere, som vil støtte op omkring drift og udvikling af platformen. Du vil sammen med de øvrige i teamet arbejde med en række arbejdsopgaver.

Dine daglige driftsopgaver vil bl.a. være, at:

  • varetage daglige driftsopgaver og support af GovCloud-platformen
  • sikre hurtig opfølgning på driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen og generelt medvirke til opretholdelse af sikker og stabil drift
  • overvåge om platformen kører
  • sørge for opgradering og patch af værktøjer, som indgår i servicen
  • deltage i projektleverancer, herunder bistå kunder og udviklere med indkøring og anvendelse af GovCloud
  • skabe løbende forbedringer i GovCloud-miljøet.

Om dig
Vi forventer, at du er i stand til at arbejde agilt og dynamisk. Vi har brug for en teamplayer med positiv indstilling og godt humør, som har en konstruktiv tilgang til opgaverne og samarbejdspartnere. Du skal gerne trives med at have kontakt med andre både internt og eksternt - samt være serviceminded. Vi har brug for dig, som er villig til at tage vagter og arbejde på skæve tidspunkter.

Vi ser gerne, at du besidder følgende egenskaber: 

  • Erfaring med Linux, Kubernetes, Rancher, Docker HA-Proxy eller Elasticsearch
  • Erfaring eller kendskab til udvikling, så du er i stand til at supportere anvenderne af platformen
  • Kan lide at indhente information via selvstudie eller communities
  • Arbejder struktureret, professionelt og bevarer overblikket
  • En relevant akademisk baggrund eller erhvervserfaring kombineret med relevant kompetencegivende efteruddannelse
  • Skriver og formidler, så andre kan forstå

Interesse for og lyst til at lære værktøjerne, som indgår i GovCloud - herunder:  

  • Gravitee
  • MapR
  • FreeIPA
  • Ansible
  • Jenkins
  • Kafka
  • Jfrog Artifactory
  • Kubecost
  • Confluence
  • GIT
  • Databaser: MySQL, PostgreSQL, MariaDB, MongoDB, mm.
  • Andre open source cloud platform værktøjer.

Ansættelsesforhold
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Susan Magnussen på telefon: 7231 1573 eller via mail: susan.magnussen@statens-it.dk.

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”ansøg” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest tirsdag den 15. december 2020.

Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende.

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.