Jobbet "Stakeholder Manager til programkontor" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Stakeholder Manager til programkontor i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøb  

Er du en motiveret og selvkørende Stakeholder Manager, der trives med daglige udfordringer i et foranderligt miljø? Og er du vant til at navigere blandt mange interessenter? Så er det måske dig vi har brug for til vores program til optimering og effektivisering af vores forsyningskæder

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Om os
I forbindelse med et nyt program ved Forsvaret, søger vi en Stakeholder Manager til at planlægge, styre og følge op på implementeringsaktiviteter. Programmets overordnede formål er at optimere og effektivisere forsyningskæderne i hele Forsvarets koncern, herunder optimering af lagerbeholdningerne.

Programmet er fysisk placeret i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup, men har samarbejdsflader til alle styrelser i Forsvarsministeriet, og programmets bestyrelse er forankret i Forsvarsministeriets departement.

Programmet forventes at løbe til medio 2019 og vil indeholde en række projekter, hvor leverancer er med til at sikre den fælles gevinstrealisering.

Om stillingen
Som Stakeholder Manager kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem projekterne og forretningens driftsenheder, og skal, i tæt samarbejde med interessenter og forandringsagenter, sikre den organisatoriske implementering og gennemførelse af de forandringsaktiviteter, som er nødvendige, når nye systemer og processer skal ibrugtages. 

Selv om programmet har hjemme i Ballerup, vil du blive tilknyttet et nyoprettet element, der er fysisk placeret ved Værnsfælles Kommando på Flyvestation Karup. 

Du vil blive en del af et dynamisk, lokalt forankret team på 2-3 medarbejdere, som samarbejder om metoder og værktøjer, og som forventes at koordinere tæt og løbende dele erfaringer gennem hele programmets løbetid. 

Dine opgaver vil være at finde det brede felt af interessentsamarbejde og kommunikation, herunder:

  • Support til forretningsenhederne i deres planlægning og gennemførelse af implementeringstiltag.
  • Koordinering af programmets leverancer med forretningens cyklus, herunder skal du også sikre, at produkter tages i anvendelse med mindst mulig forstyrrelse i driften.
  • Planlægning, understøttelse og monitorering af, at de tiltag der iværksættes, leder til den ønskede gevinstrealisering.
  • Formidling og kommunikation til organisationen, således at medarbejderne modtager og oplever værdiskabende involvering og informationsaktiviteter.
  • Support til ledelsen i udøvelse af forandringsledelse og den organisatoriske implementering.
  • Facilitering af workshops samt motivere og styre arbejdsgrupper.
  • Udarbejdelse af dokumentation, projektplaner, beskrivelser, osv..
  • Projektplanlægning, -styring og #opfølgning.

Der kan påregnes rejser til vores samarbejdspartnere på øvrige tjenestesteder i Danmark, primært vest for Storebælt, så du skal derfor have lyst til nogen rejseaktivitet.

Om dig
Du har enten en relevant akademisk uddannelse som f.eks. cand.mag., cand.scient., ingeniør eller tilsvarende med speciale eller erfaring indenfor Kommunikation, Organisationsudvikling, Forretningsudvikling, Psykologi, (Kultur-) Sociologi, Innovation, Læringsprocesser, HR, eller lignende. 

Det er en fordel, hvis du har erfaringer fra lignende stillinger og vi vil lægge vægt på erfaringer fra arbejde i større projekter, gerne som projektleder, samt hvis du har kendskab til, eller erfaring med Supply Chain Management.

Vi forventer, at du har erfaring med at samarbejde med mange forskellige konstellationer, og at du før har arbejdet med kommunikation og formidling. 

Du er god til at skabe relationer og er en naturlig god kommunikator og formidler. Du føler dig godt tilpas med en bred kontaktflade, og er komfortabel i samarbejde med forskellige professioner, samt både ledere og medarbejdere. Du kan rumme og håndtere andres forvirring og usikkerhed, og søger at skabe forståelig mening og rammer. Du er kulturelt åben, har et nysgerrigt blik på dagligdagens mange forskellige kulturmøder, og ser mangfoldighed som en styrke

Du evner at sætte dig ind i komplicerede områder og er god til at strukturere og systematisere, med henblik på at fastholde, følge op og agere når nødvendigt. 

Du forstår at holde mange bolde i luften, har fokus på de vigtigste, og involverer andre i at sikre, at ingen af de øvrige bolde falder til jorden. Du kan arbejde i en foranderlig kontekst og forstår at prioritere opgaverne, når der kommer en ny ind fra siden.

Du trives generelt med et stort selvstændigt ansvar for egne opgaver, og du er vedholdende i forhold til at følge dem til dørs. Derudover har du har interesse for, og lyst til, at blive en del af en politisk styret organisation, der er under konstant forandring og bevågenhed.

Hvis du har kompetencer inden for: Projektstyring, MSP, Prince2, Gevinstrealisering, Forandringsledelse og/eller Organisatorisk Implementering vil det vægte til din fordel.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Vær opmærksom på, at der ikke ydes rådighedstillæg i AC-specialiststillinger, men alene til AC-generalister. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg og 9,0% af rådighedstillægget.

Der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for at forhandle tillæg. 

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne kan du kontakte Programleder Trine Øksnebjerg på tlf 2559 6735, eller Souschefen Peter Johansen på tlf. 2128 6720.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulenterne Andreas Ecksteen Kofoed på telefon: 7281 9130.

Ansøgningsfristen er den 10. maj 2017. Samtaler forventes afholdt snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse med forventet udløb ultimo 2018. Det faste arbejdssted er på Flyvestation Karup, Herningvej 30, 7470 Karup.

Stillingen til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets Koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytækning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder