Jobbet "Stærkstrømsingeniør til specialistrolle med fokus på data og modeller" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for elsystemer, og har du erfaring inden for programmering? Er du motiveret for at bringe dine stærke, analytiske evner i spil og bidrage til at udvikle Danmarks fremtidige eltransmissionsnet? Den grønne omstilling stiller Energinet overfor milliardinvesteringer de kommende år, og som stærkstrømsingeniør i afdelingen Data og Modeller får du direkte indflydelse på udbygningen af det danske elsystem i forbindelse med dit arbejde med modeldannelser af elforsyningsnettet. Du tilbydes et job med store udviklingsmuligheder og din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Udvikling af det danske transmissonsnet i et dedikeret team med høj faglighed
Som vores nye stærkstrømsingeniør bliver din overordnede mission at vedligeholde og udbygge den PowerFactory-model, som indeholder en præcis repræsentation af det nuværende net samt alle forventede udbygninger over de næste 20 år. I den forbindelse bliver du nøglespilleren, der:

  • bidrager til effektivisering af analyseprocesserne.
  • modellerer, udvikler, dokumenterer og vedligeholder simuleringsmodellen for transmissionsnettet.
  • opdaterer og vedligeholder PowerFactory som simuleringsværktøj.

Sideløbende får du ansvar for løbende opgaver med kortslutningsberegninger og load flow-analyser, ligesom du er med til at sikre, at simuleringsmodellen i alle driftssituationer repræsenterer virkeligheden i transmissionsnettet. Du bliver en del af et team på fire kolleger, der alle er stærkstrømsingeniører og arbejder med dedikation og høj faglighed.

Du kan se frem til et udfordrende job, hvor du kombinerer stærkstrømsopgaver på højt niveau med komplekse programmeringsopgaver. Samtidig bliver du en del af et stærkt specialistmiljø, hvor du får mulighed for at fordybe dig i netmodellen for hele det danske transmissionsnet.

Analytisk ingeniør med stærke formidlingsevner
Du er uddannet stærkstrømsingeniør og kan både være relativt nyuddannet eller mere erfaren. Vigtigst er det, at du har erfaring med analyse af elsystemer og modeldannelse. Du skal hovedsageligt arbejde med PowerFactory, programmering i sproget DPL (DIgSILENT Programming Language) og Python, hvorfor det er en stor fordel, at du har erfaring med disse værktøjer.

Du arbejder analytisk og systematisk med dine opgaver, og det er vigtigt, at du er både detaljeorienteret og kvalitetsbevidst. Du tilpasser dig hurtigt nye og varierende aktiviteter, ligesom du selvstændigt kan styre og afslutte opgaverne. Din faglige stolthed er stor, og du sparrer gerne med dine dygtige kolleger om løsningen af opgaver. Sidst men ikke mindst er du åben og imødekommende i samarbejdet med kolleger. Da formidlingen af dine analyser er en central del af jobbet, er det vigtigt, at du er en stærk kommunikatør på dansk i både skrift og tale - og også gerne på engelsk.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Ansøg", så vi har den senest 19. august 2018. Vi forventer at holde samtaler 28. august 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Holst på telefon 2324 3672. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder