Jobbet "Stærkstrømsingeniør til at sikre høj elforsyningssikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du stærkstrømsingeniør og vil du være med til at sikre høj elforsyningssikkerhed i Danmark? Så bliv en del af afdelingen Forsyningssikkerhed i Energinet, hvor du med stærke analytiske evner håndterer udfordringer for høj elforsyningssikkerhed og realiserer optimeringer i elnettet. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Proaktiv sikring af høj forsyningssikkerhed
Som vores nye kollega i afdelingen Forsyningssikkerhed har du en enestående mulighed for at bidrage til at omlægge det danske elsystem til et system, hvor elproduktionen i stigende grad er baseret på vedvarende energi. På både kort og lang sigt (dvs. drift og planlægning) bidrager du til at sikre en høj elforsyningssikkerhed. At være proaktiv er afgørende, da det kan tage flere år at implementere de samfundsøkonomisk og teknisk bedste løsninger.

Din rolle indebærer at udføre analyser af elsystemet og sikre, at analyserne kan omsættes til praksis i Energinets kontrolcenter eller i det fysiske elsystem. Baggrunden for analyserne er typisk ændringer i elsystemet eller tilslutning af elproducenter eller elforbrugere. Samtidig er du med til at identificere og realisere optimeringstiltag i relation til driften af transmissionsnettet, så elsystemets milliardstore aktiver kan anvendes bedre.

Eksempler på opgaver er:

  • At analysere ændringer i elsystemet, fx indpasning af nye havvindmølleparker
  • At identificere behov for tekniske egenskaber i elsystemet, fx spændingsregulering
  • At undersøge og implementere driftsoptimeringstiltag til at integrere mere elforbrug og elproduktion i eltransmissionsnettet

Du kan se frem til at blive en del af et stærkt fagmiljø, hvor du samarbejder med kolleger i afdelingen og på tværs af Energinet. Afdelingen Forsyningssikkerhed tæller 11 kolleger, primært stærkstrømsingeniører, og arbejdsområderne omfatter en række aktiviteter i relation til udvikling og drift af elsystemet.

Stærkstrømsingeniør med lyst til at håndtere udfordringer i elnettet
Du er stærkstrømsingeniør og har viden om elforsyning samt kendskab til forskellige former for elproduktionsanlæg, reguleringsteknik og effektelektronik. Du trives i en blanding af at lave egne analyser, men også at sikre fremdrift ved analyser, som skal udføres i et tværgående samarbejde. Du er god til at danne dig et overblik samt sikre, at problemstillinger og løsningsmuligheder identificeres.

Som person er du resultatorienteret og samarbejdsorienteret. Da afdelingens resultater anvendes internt og eksternt, skal du kunne videreformidle resultater både skriftligt og mundtligt samt på dansk og engelsk.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 23. juni 2019. Vi forventer at holde samtaler 26. og 27. juni 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Pallesen Jensen på 2333 8731 eller gruppeleder Henrik Houmøller på 6124 4369. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.