Jobbet "Stærkstrømsingeniør til luftledningsanlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at komme til at arbejde med teknik inden for luftledningsanlæg, og vil du være en del af den genopbygning, vi er i gang med for at hæve det faglige område til verdensklasseniveau? Så bliv en del af afdelingen Ledningsanlæg og vær med til at udbygge vores eltransmissionssystem på tværs af landet. Vi har mange nye projekter i støbeskeen, og du er med til at forme og udbygge det danske eltransmissionsnet. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Vær med til at bygge danmarks fremtidige elsystem
Energinet er i gang med at udbygge og ombygge Danmarks eltransmissionsnet med nye luftledningsanlæg, og afdelingen Ledningsanlæg spiller en central rolle i elsystemets anlægsprojekter, hvor vi har ansvaret for faglig projektledelse, specificering, projektering, etablering og idriftsættelse af sø- og landkabelanlæg samt luftledningssystemer over 100 kV for både veksel- og jævnstrøm.

Du indgår i en specialiseret faggruppe på 24 personer, som har ansvaret for at gennemføre kabel- og luftledningsprojekter - både med den tekniske ekspertise samt projektledelse af vores opgave. Som specialist deltager du i projekter fra start til slut og vil få ansvaret for egne opgaver i projekterne, hvor du er med til at udfærdige tekniske specifikationer, skrive udbudsmaterialer, deltage i forhandlinger samt gennemføre, overdrage og afslutte projekterne. Du vil endvidere være med til at opbygge vores standarder for, hvordan vi bygger luftledningsanlæg fremadrettet. Du får desuden en bred kontaktflade med både interne og eksterne aktører - både nationalt og internationalt.

Glæd dig til en specialistrolle, hvor du arbejder med komplekse tekniske projekter og direkte bidrager til at sikre de rigtige tekniske løsninger for Energinet og det danske samfund. Du bliver samtidig en del af et projektorienteret miljø med gode muligheder for at sparre med kompetente kolleger i vores fagmiljøer.

Du går forrest - og vil være med, hvor tingene sker
Du er uddannet stærkstrømsingeniør og har ideelt erfaring med den tekniske side af elforsyningsanlæg, men du kan også være nyuddannet som en af de bedste på din årgang. Du har sikkert deltaget i projektering og anlægsarbejde i forbindelse med kabel- og luftledningsanlæg. Det er desuden en fordel, at du har en praktisk baggrund som fx elektriker, da jobbet stiller krav til praktisk indsigt i anlægsarbejdet.

På det personlige plan har du empati for andre og har en åben og tillidsvækkende tilgang til tingene, og du trives med samarbejde i teams, parallelt med du kan gennemføre egne opgaver. Du er resultatorienteret og har personlig gennemslagskraft, ligesom du værdsætter en direkte og åben omgangstone. Samtidig har du solide analytiske egenskaber, der gør dig i stand til at identificere og håndtere komplekse problemstillinger og udtænke løsninger som kan udfordre vanetænkning. Desuden har du indsigt i og forståelse for den økonomiske styring af projekter.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket "Ansøg", så vi har den senest 9. april 2018. Vi forventer at holde samtaler i uge 16. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Johannes S. Clausen på telefon 5167 7892. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder