Gå til hovedindhold
Jobbet " Stærkstrømsingeniør med evner for analyse- og modelarbejde" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

 

Vær med til at sikre energi til tiden - og til fremtiden. Som stærkstrømsingeniør i afdeling Netanalyse bidrager du til at skabe fundamentet for en sikker grøn omstilling af det danske elsystem. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Model- og analyseansvarlig
Omstillingen til et 100 % grønt elsystem introducerer mange tekniske udfordringer. Volatile forbrugs- og produktionsmønstre, reduktion af roterende masse samt integration af store mængder effektelektronik udfordrer den måde, elsystemet i dag planlægges, designes og ikke mindst drives på.

Du får en central rolle i organisationen, hvor du bliver ansvarlig for en række af de helt tunge elektrotekniske analyser, som den sikre grønne omstilling hviler på. Foruden selv at kunne udføre analyser, har du er-faring med at tolke analyseresultater og omsætte dem til konkrete løsninger. Du mestrer Power Factory og har et godt kendskab til dynamiske simuleringer (RMS-tidsdomæne). Det er desuden en fordel, hvis du er bekendt med PSCAD og Python-programmeringssprog.

Du har kendskab til modeldannelse af inverterbaserede anlæg som fx HVDC og vindkraftværker og er i stand til at specificere krav til sådanne modeller, ligesom du er bekendt med metoder til verificering af disse. Du indgår på sigt i dialog med Energinets interessenter gennem tilslutningsgrupper, hvor du bidrager til at sikre pålidelig tilslutning for elsystemets nye anlæg.

Glæd dig til et spændende job med stort ansvar og kompleksitet, hvor du er med til at påvirke og forme et vigtigt teknisk fokusområde. Du indgår i en faglig tung afdeling, hvor du sammen med 12 højt specialiserede kolleger kan se frem til at komme tæt på beslutningerne og være med til at designe fremtidens eltekniske løsninger.

Erfaren stærkstrømsingeniør med erfaring fra elforsyningsbranchen
Du har en uddannelse på kandidatniveau inden for stærkstrøm, evt. suppleret med en ph.d. Derudover har du ideelt 2-4 års erfaring fra lignende job med fokus på analyse og systemvurderinger.

På det personlige plan er du grundig, har blik for detaljen og er god til at sætte dig ind i komplekse sammenhænge. Du har gennemslagskraft og kan kommunikere svært tekniske emner til både kolleger og interessenter med forskellig grad af teknisk indsigt. Du behersker dansk og engelsk både i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 7. august 2019. 

Vi forventer at holde samtaler 16. august 2019 (1. samtale) og evt. 21. august (2. samtale ved behov). 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Flytkjær på telefon 3067 4688. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder